_DSF7235 kopier

15.08.2023 08:12

Inden kampen mod AGF er der fanmarch, som skydes i gang med fælles pre-match på HeyLola kl.14.00.

Den stribede fanscene er stærkere end længe set, og sammen er vi stærkest. Derfor er Blok B og De Stribede gået sammen om at arrangere en fanmarch inden søndagens opgør mod AGF den 20. august kl. 20.00.  

Det hele skydes i gang ved havnen kl.14.00 på HeyLola på havnen, der er den tidligere stribe Ryan Johnson Laursens beværtning, hvor der er arrangeret pre-match. 

Herfra går fanmarchen klokken 17.15 mod Nature Energy Park, hvor vi i fællesskab og arm i arm skal vise striberne frem gennem Odenses gader. 

Du kan læse mere om begivenheden her på Blok B’s facebookside, og hvis du ikke har sikret dig billetter endnu, kan du købe billetter her.