Hjemmeside 2

24.08.2023 12:06

Vores unge midtbanespiller Vitus Friis fortsætter sin flotte udvikling, og nu har han underskrevet en treårig kontraktforlængelse.

Siden Vitus Friis kom fra samarbejdsklubberne Tåsinge fB og Oure/SfB, har udviklingen været stor. Han var senest en del af U17-holdet, der vandt Geneva Cuppen, og den flotte i udvikling er nu blevet honoreret med en treårig kontraktforlængelse. Vitus var også rigtig glad for at underskrive en ny stribet kontrakt: 

- Det er jeg virkelig glad for. Det er noget, jeg har kæmpet for hver dag, hvor jeg arbejdet på at blive en bedre fodboldspiller. Det har OB også set, siden jeg får en ny kontrakt, og det viser, at de tror på mig, siger Vitus Friis, der sætter pris på den udvikling, han har gennemgået på Akademiet: 
- Akademiet har betydet rigtig meget. Jeg kom ind, da jeg ikke var så gammel, og så har jeg ellers kæmpet mig op igennem. Jeg har mødt mange mennesker, der har hjulpet mig, og det har hjulpet mig til at løfte mig til et højere niveau. 

Akademichef Tonny Hermansen er også rigtig glad for at kunne skrive 3 år med den unge midtbanespiller, der kan være med til at præge hans udvikling yderligere: 

- Vitus er en dejlig all around midtbanespiller, som jeg synes har flyttet sig de seneste par sæsoner. Nu er han andenårs U17, som skal til at træde i karakter. Spændende spiller med en fin teknik, og så har han en fysik, vi udvikle mere på, og så er jeg også overbevist om, at han kan tage næste step. Derfor synes vi også, at det giver god mening at skrive en treårig kontrakt med ham, så vi kan give ro til at udvikle sig, og det er vi glade for. 

Stort tillykke med kontrakten, Vitus!