IMG_0676

15.02.2023 13:42

Vores dygtige U14-cheftræner skifter øjeblikkeligt til 1. divisionsklubben FC Helsingør, hvor han i fremtiden skal være assistenttræner for klubbens førstehold.

Det er ikke kun de stribede spillere, der er interessante i omverdenen; det gælder også på trænerfronten. Markus Uglebjerg bliver nu et eksempel på dette, da han øjeblikkeligt skifter sin dagligdag som U14-cheftræner på Akademiet i Ådalen ud med assistenttrænerrollen hos FC Helsingørs 1. divisionshold, hvor han tidligere har været tilknyttet Akademiet i 4,5 år.  

- Det er vemodigt nu at rykke videre fra OB. På den ene side er jeg er glad over at få denne mulighed for at komme tilbage til FC Helsingør, hvor jeg har været før, men samtidig er det også trist at skulle forlade OB, hvor jeg har været glad for at være. Jeg er stolt over det, jeg har lavet i klubben, og den mulighed jeg har haft med at arbejde med de unge talenter, siger Markus Uglebjerg.

Markus Uglebjerg kom til OB fra netop FC Helsingør for halvandet år siden, hvor han i første gang var tilknyttet U13-holdet, men hurtigt rykkede op til U14. Nu ser han frem til at vende tilbage til sin gamle klub:

- Det er en rigtig fin mulighed at komme tilbage, som jeg stolt over at få, og hvor jeg kan bidrage til at nå målet om at komme i top6.

Markus Uglebjerg havde allerede sin første arbejdsdag i sin nye klub i dag, og selvom han har leveret et stort arbejde i Ådalen, så er det også en stolt akademichef, der sender ham afsted:

- Markus er en sindssygt dygtig træner, der har en stor viden inden for det taktiske, og som også har en kæmpe drøm om at udvikle sig til at blive en stor træner, og det er jeg også sikker på, at han kan blive. Han har et vildt drive, så det er meget naturligt, selvom han er meget ung, at han nu rykker videre på sin vej, siger akademichef Tonny Hermansen og fortsætter:

- Da muligheden så bød sig for at blive assistenttræner på et 1. divisionshold, ville vi slet ikke stå i vejen for det.

Selvom Tonny mener, at kontinuitet kan være vigtigt for udviklingen af de unge spillere, så er det også en cadeau til Akademiets udvikling af trænere.

- Det er positivt, at de trænere, vi har, får noget udvikling, de kan tage med sig videre ud, og det er vi stolte af. Vi er utrolig glade på Markus’ vegne, og vi ønsker ham alt held og lykke, siger Tonny.

Markus’ skift til FC Helsingør betyder, at U13-cheftræner Magnus Mikkelsen nu bliver ny cheftræner for U14-holdet