MicrosoftTeams-image (36)

03.07.2023 12:23

I morgen spiller vi sommerens første træningskamp, når vi kl. 13.00 får besøg af Vejle Boldklub i Ådalen, og det er noget, vores nye angriber Mohamed Buya Turay glæder sig til.

Der er gratis adgang i Ådalen, når vi i morgen kl. 13.00 tager imod Vejle Boldklub, og Mohamed Buya Turay håber, at han får muligheden for at vise sig frem for de fremmødte striber langs banderne på bane 1.

- Jeg glæder mig til at spille den første rigtige træningskamp og til at være en del af holdet i kamp. Jeg er virkelig spændt, og det er noget, jeg har ventet på, siden jeg kom til klubben. Nu får jeg endelig chancen for at vise mig frem og for at møde fansene. Jeg håber, der kommer mange fans til kampen, for de er rygraden af klubben, og de motiverer os, hver gang de kommer og støtter klubben, siger Buya Turay.

Det bliver sommerens første træningskamp, og den skal derfor bruges til at få spillet nye spillere som Buya Turay ind på holdet.

- Mit fokus til kampen er, at vi skal finde hinanden og spille, som trænerne ønsker det, så vi kan lære systemet. Jeg håber, at vi kan få meget spil på den sidste tredjedel af banen, så jeg kan score og skabe plads for mine holdkammerater – det er mit hovedmål for kampen i morgen, siger Buya Turay.

Spillerne mødte tilbage i træning i sidste uge, og når man spørger vores nye angriber fra Sierra Leone, så har det været en hård start på sæsonen.

- Det har været meget intenst, men det har også været godt, for der er meget kvalitet. Stemningen er rigtig god i omklædningsrummet, og man kan se på alle spillerne, at det her bliver en rigtig god sæson. Det kan man virkelig mærke, slutter Buya Turay.

Sommerens første træningskamp spilles i tirsdag kl. 13.00 på Bane 1 i Ådalen, og her er der gratis adgang for alle interesserede, men hvis du skulle være forhindret, så streames kampen også på ob.dk og i vores fan-app.