OBK06805 kopier

06.07.2023 07:01

Vores maskot, Katten Victor, har åbnet sin helt egen naturskole for stribede familier, og hvis du savner aktiviteter i sommerferien, kan du komme med ham på fodboldeventyr i den fynske natur.

Med Victors Naturskole kan man opleve fire fynske udflugtsmål til Nyborg, Nordfyn, Odense eller Faaborg-Midtfyn, når Victor inviterer hele familien på fodboldeventyr i den fynske natur.

Det hele løber af stablen på ob.dk, og til hvert udflugtsmål følger en lydfortælling, som børn og voksne skal høre inden afgang. Her vil man blive inviteret til leg, fantasi og fodbold, når man skal på udflugt i de fynske naturområder. Man bestemmer selv hvornår, hvor længe, samt hvilken rækkefølge man vil opleve dem.

Victors Naturskole er skabt i et samarbejde mellem Odense Boldklub, Det Skrå Teater og Sans1 med støtte fra Kulturregion Fyn. Projektet er udviklet og indtalt af Jeppe Sand.

Du kan prøve kræfter med Victors Naturskole her!