WhatsApp Image 2022-11-23 at 17.05.41 (1)

20.06.2023 14:34

Med weekendens 3-1-sejr over AC Horsens sikrede vi os en andenplads og sølvmedaljer i U17-Ligaen.

U17-Ligaen, Runde 22 
Lørdag den 20. maj 2023 Kl. 15:00 

AC Horsens - OB 1-3 (1-2) 
0-1 Mads Riis Abrahamsen (20.) 
0-2: Nikolaj Juul Sandberg (24.) 
1-2: Søren Grabow Albrecht (43.) 
1-3: Mads Riis Abrahamsen (54.) 

Kampens dommer: Ib Therkelsen 

Advarsler: 

OB: Elvar Örn Guðmundsson Petersen (39.), Valdemar Bolander Hansen (86.), Noah Hovgaard Lassen (90.)  

Kampens forløb: 

Vores U17-drenge har spillet et flot forår, og deres afsluttende kamp var derfor en del af en uhyre tæt medaljestrid. En sejr ville sikre andenpladsen, og det var en flok tydeligt opsatte striber, der gik på banen i Horsens. 

Vi satte os hurtigt på kampen, og efter 20 minutter gav det pote, da Mads Abrahamsen bragte os i front efter et flot angreb, som han selv startede. Fra sin venstrekant skar han ind i banen og spillede 1-2 med Magnus Andersen, hvorefter han klinisk sparkede bolden ind bag Horsens-keeperen.  

Fire minutter senere udbyggede vi føringen på endnu et flot angreb. Sebastian Zografos brød igennem i højre side og spillede bolden skråt tilbage til Nikolaj Juul, der havde taget et løb ind i feltet, hvorfra han nemt kunne sende bolden i nettet til en fortjent 2-0-føring. 

Igennem det meste af kampen var vi både farligst og mest på bolden, men kort før pausen bragte AC Horsens spænding tilbage i kampen, da Søren Grabow Albrecht reducerede på hovedstød.  

Efter pausen fortsatte vi med at dominere, og 10 minutter inde i 2. halvleg blev tomålsføringen genetableret. Nok engang faldt scoringen efter et mønsterangreb, og igen var Magnus Andersen og Mads Abrahamsen indblandet. Førstnævnte kombinerede flot med Noah Lassen og trillede herefter bolden på tværs til Abrahamsen, der for anden gang i kampen fik nettet til at blafre.  

Herfra kørte OB-drengene sejren stille og roligt hjem, og de kunne derfor fejre sæsonafslutning i Ådalen med sølvmedaljer om halsen.  

OB’s startopstilling: 

Janus Land – Sebastian Hvidbak Zografos, Mikkel Juul Jørgensen (Daniel Issa Amstrup, 46.), Valdemar Bolander Hansen, Richard Emil Helveg (Vitus Friis, 85.) – Max Albæk Andersen, Nikolaj Juul-Sandberg – Magnus Hvitfeldt Andersen (Gustav Wulff), Noah Hovgaard Lassen, Mads Riis Abrahamsen (Anton Møller Hartmann, 66.) – Elvar Örn Guðmundsson Petersen (William Christian Martin, 66.) 

Bænken:  Daniel Issa Amtrup, Lucas Hansen, Vitus Friis, Anton Møller Hartmann, Gustav Wulff, William Christian Martin, Marcus Eskildsen