17.05.2023 12:27
I timerne inden AC Horsens gæster Nature Energy Park fredag den 26. maj fyrer Royalities Odense op for festivalsstemningen i begge fanzoner med masser af live-musik, dans og meget mere.
Vi slutter sæsonen af med et brag, når vi på næste fredag samles for sidste gang i denne sæson på Nature Energy Park, hvor vi overleverer nøglerne til Royalties Odense, der fyrer op for den helt store festivalsstemning.
Allerede nu kan vi løfte sløret for, at det bliver en kæmpe fest, hvor der udover Happy Hour mellem kl. 17.00 og 18.00 også kommer både en masse musik og komik på scenen, ligesom der også vil være fed pauseunderholdning.
Det kan derfor sagtens betale sig at komme tidligt, da festlighederne allerede går løs i både Albani Fanzone og Faxe Kondi Familiezone fra når portene åbner, så du kan nå at blive helt klar til kampstart kl. 19.00
Vil du være med til sæsonens sidste store fredagsfest på Nature Energy Park, kan du allerede sikre dig billet til kampen her!
Royalties Odense er støttet af Albani Fonden, Volcano og Odense Boldklub.