OBK07857

02.05.2023 13:09

Charly Nouck blev dagens enlige målscorer, da vi i her til eftermiddag besejrede FC Midtjylland i Future Cup.

Future Cup, 5. runde
Tirsdag den 2. maj 2022 kl. 13.00, Ådalen

OB – FC Midtjylland

1-0 Charly Nouck (18.)

Kampens forløb:

Dagens Future Cup-kamp bød på et spændende opgør mod FC Midtjylland, hvor en god del striber var draget til Ådalen for at se kampen.

De kunne se hjemmeholdet komme bedst fra start, da bolden i kampens første minutter blev spillet ud til Aske Adelgaard på venstrekanten, men hans skud blev blokeret.

Senere var samme Adelgaard nær kommet i den assisterende rolle, da han fra venstre slog et hårdt indlæg ind i fødderne på Charly Nouck. Han tog bolden til sig og afsluttede, men skuddet gik en snert forbi midtjydernes mål.

Kort efter lykkedes det for Charly Nouck at komme på måltavlen efter et gennembrug på højre side fra Nicholas Mickelson, hvor bolden til sidst endte Jakob Breum. Breum afsluttede, og returbolden endte ved Charly Nouck, der fra kort afstand sikkert sparkede den i kassen.

Kort inden pause erobrede vi bolden på midten af banen, hvorfra Nikolaj Juul-Sandberg sendte Jakob Breum i dybden, men hans afslutning gik desværre en snert forbi den fjerneste stolpe, så holdene gik til pause ved stillingen 1-0.

Anden halvleg var noget mere præget af dueller, og de to hold kom ikke frem til lige så mange chancer. Dog truede Musa Juwara konstant i dybden, og efter en lang bold til ham endte Franco Tongya med en god afslutningsmulighed fra kanten af feltet, men italienerens skud gik forbi målrammen.

Senere fik Musa Juwara også sat Franco tongya i scene med en fræk pasning, men Elias Olafsson kom godt ud af midtjydernes mål og blokerede afslutningen.

Flere chancer kom der ikke i kampen, som endte med en stribet sejr på 1-0.

Kommentar fra transitionstræner, Nicolas Arvid Hedeman:

- Første halvleg var en god Future Cup-kamp, hvor jeg synes, de kommer med et fint niveau, og jeg synes vores niveau – ligesom i den sidste kamp – er rigtig godt. Det er en god indsats, vi lægger for dagen, og jeg synes, der er mange gode tegninger af nogle strukturer fra superligaholdet, som vi kan tage med her.

- Det var en rimeligt suveræn kamp, hvor jeg synes, der er mange gode præstationer at fremhæve for vores hold. Når vi holder kontrol på dem gennem 90 minutter, så siger det alt om, at det har været en koncentreret, fokuseret og professionel indsats.

- Så har vi nogle unge spillere som Nikolaj Juul, der kommer ind og får en supergod kamp iblandt superligaspillere i den struktur, som han forhåbentlig skal vænne sig til. Jeg synes, det er en fornøjelse, og jeg synes, det er godt for de unge spillere, som træder ind i de her kampe; at de mærker, at der er noget over de her Future Cup-kampe

OB’s holdopstilling: 

Hans Christian Bernat - Nicholas Mickelson (Law Tam Khuu, 73.), Omar Jebali, Yaya Bojang, Aske Adelgaard - Nikolaj Juul-Sandberg, Aron Elís Trándarson - Franco Tongya, Agon Mucolli (max Ejdum, 73.), Jakob Breum (Markus Jensen, 46.) - Charly Nouck (Musa Juwara, 26.)

Bænken: 

Sebastian Dalby Wille, Julius Berthel Askou, Law Tam Khuu, Max Ejdum, Markus Jensen, Musa Juwara