OB taber svær kamp mod Hvidovre IF
12.11.2023 12:00
En velspillende Tobias Thomsen slukkede søndag aften OB’s håb om sæsonens første hjemmebanesejr, samtidig med han sikrede Hvidovre IF’s første Superliga-sejr i denne sæson.
3F Superligaen, 15. runde
Søndag d. 12. november 2023, kl. 18:00, Nature Energy Park
OB – Hvidovre IF 0-2 (0-0)
0-1: Tobias Thomsen (57.)
0-2: Tobias Thomsen (62.)
Gule kort:
OB: Charly Nouck (69.)
Hvidovre IF: Lirim Qamili (82.), Filip Djukic (87.)
Tilskuertal: 8.322
Kampens dommer: Jakob Kehlet
Kampens forløb:
Søndag aften var der igen superligafodbold på Nature Energy Parks græstæppe, da OB skulle på jagt efter sæsonens første hjemmebanesejr. En mission gæsterne fra Hvidovre IF ville gøre alt for at spolere i forsøget på at notere deres første sejr overhovedet i denne Superliga-sæson.
Hverken hjemme- eller udebaneholdet formåede at skabe noget i kampens første kvarter. Men kort efter begyndte OB at bevæge bolden hurtigere rundt, hvilket skabte problemer i Hvidovres forsvar. Det blev til flere gode spilsituationer dog alle med et slutprodukt på den forkerte side af målrammen.
Og chancerne stoppede ikke med at komme i første halvleg. Efter en lille halv times spil kunne Charly Nouck sende bolden på tværs til Don Deedson, der var fri i feltet. Desværre formåede OB’s nr. 30 ikke at skabe kontakt mellem fod og bold på en ellers stor chance for at bringe sig foran.
Også hos Hvidovre IF kneb det med præcisionen i afslutningerne, men alligevel kunne gæsterne notere sig første halvlegs måske største chance kort inden pausen. Heldigvis formåede OB at afværge chancen, hvilket betød en uforløst halvlegsstilling på 0-0.
Hvidovre IF kom bedst ud til anden halvleg og spillede sig til flere store chancer, men OB-spillerne fandt gang på gang en måde at blokere skuddene på. I hvert fald indtil Tobias Thomsen steg til vejrs mellem OB’s centrale forsvarsspillere tæt på mål. Facit var en scoring til 1-0 til gæsterne, hvilket kun gjorde opgaven sværere for OB.
Fem minutter senere gjorde Tobias Thomsen slemt værre ved at fordoble gæsternes føring til 2-0. Det efterlod OB med små 30 minutter til at finde en måde at vende kampen på.
En opgave striberne ikke formåede at løse i kampens afslutning på trods af en fortsat imponerende opbakning fra Richard Møller Nielsen-tribunen. Det ændrede dog ikke på slutresultatet, hvilket lød på 2-0 til Hvidovre IF.
OB’s startopstilling:
Hans Christian Bernat – Leeroy Owusu, Tobias Slotsager, Filip Helander, Aske Adelgaard (Nicklas Mouritsen 62.) – Tom Trybull, Don Deedson, Alasana Manneh (Markus Jensen 62.), Rami Al Hajj (Alen Mustafic 82.), Charly Nouck (Tyler Burey 69.) – Bashkim Kadrii (Mohamed Buya 62.)
Bænken:
Martin Hansen, Nicklas Mouritsen, Mihajlo Ivancevic, Mohamed Buya, Markus Jensen, Gustav Grubbe, Johannes Selven, Alen Mustafic, Tyler Burey
Næste kamp:
Søndag d. 26. november 2023 kl. 16:00 mod Randers FC, Cepheus Park Randers