09.10.2023 08:06
Alle stribede hold, der var i aktion i weekenden, sikrede sig tre point med den vilde samlede målscorer på 30-3.
Det var ikke kun i 3F Superligaen, at vi kunne sikre os tre vigtige point. I weekenden var Akademiet og OB Q også på banen, og alle hold vandt deres kampe.
Lørdag var U15, U17 og U19 i Esbjerg, og her sikrede U15 en sejr på 2-0 med mål af Taha Chaaban og Lukas Legaard. Det samme gjorde U17, og her var det William Martin og Gustav Wulff, der bankede de to OB-mål ind. U19’s kamp var en målrig affære, der endte 5-3 til de fynske striber, hvor Valdemar Grymer scorede to, mens Mikkel Søfeldt og Samuel Juel hver scorede et mål. Det sidste var et selvmål.
Samme dag var OB Q også en tur i Næstved, og her blev det for anden uge i træk til en storsejr på 7-0. Her scorede Sofia Hvidbak Zografos og Zoe Hazenauer to mål, mens også Signe Boysen, Anna Krog og Reece Moffat kom på måltavlen.
Søndag var U14 på besøg hos HB Køge, og her blev det til en stribet 4-0 sejr, og samme dag mødte U13 Haderslev FK, som kunne tage hjem med weekendens største stribede sejr på 9-0.
Sammen med sejren mod FC Nordsjælland i Farum bringer det os op på en samlet stribet sejr på 30-3 i denne weekend.