24.09.2023 19:05
Selvom det længe lignede at vi måtte dele i porten med hjemmeholdet fra Herning, ændrede det hele sig, da FC Midtjylland bragte sig foran i tillægstiden.
Oddset Pokalen, 9. Runde
Søndag d. 24. september 2023, kl. 18.00, MCH Arena
FC Midtjylland – OB 2-1 (0-0)
1-0: Cho Ghun-son (50.)
1-1: Don Deedson (53.)
2-1: Charles (94.)
Gule kort:
FC Midtjylland: André Rømer (86.), Charles (90.)
OB: Don Deedson (42.), Rami Al Hajj (44.), Alen Mustafic (66.), Nicholas Mickelson (71.), Mihaljo Ivancevic (96.)
Tilskuertal: 8.286
Dommer: Jakob Alexander Sundberg
Kampens forløb:
Søndag aften var vi rejst til Herning, hvor vi skulle gøre op for hjemmebaneskuffelsen mod Silkeborg mandag aften, og til denne kamp prøvede trænerteamet en anden opstilling.
Kampen startede lidt rodet, men hvor det klart var os, der forsøgte os med bolden, og et par gange var den store chance ved at blive skabt, men hvor den sidste aflevering lige manglede at sidde i skabet.
Selvom boldbesiddelsen nok primært var stribet i starten, kom hjemmeholdet mere på bolden frem mod det tyvende minut, og de lykkedes også med at skabe et par farlige situationer, men uden noget slutprodukt. Derfor stod der også nul ud for skudstatistikkerne for begge hold, da uret rundede 25 minutter.
Efter 27 minutter var det for alvor ved at blive farligt, da Don Deedson blev sendt dybt og viste sin fart frem, men på hans flade indlæg ind i feltet, kunne Bashkim Kadrii akkurat ikke nå at få en fod på.
Kort før dommeren fløjtede til halvleg, var det lige ved at gå galt, da et skud blev rettet af i vores felt, men hvor Filip Helander stod klar til at sende den ud af feltet.
Anden halvlegs start skulle vise sig at blive en helt anden. Allerede efter få minutter landede bolden på Nicklas Mouritsens arm, og efter et VAR-tjek skunne Cho Ghue-son bringe hjemmeholdet foran fra pletten.
Heldigvis skulle der ikke gå særlig lang tid før Don Deedson kunne rette op på skaden, da modtog bolden i feltet efter et nogle flotte kombinationer af Bashkim Kadrii og Rami Al Hajj. 1-1.
Efter vores udligning tog FC Midtjylland styringen på spillet, men hvor vi flere gange var farlige i omstillingerne.
Selvom FC Midtjyllands pres også bød på chancerne, lignede det i slutfasen, at begge hold måtte nøjes med et enkelt point. Men sådan skulle det ikke gå.
Fire minutter inde i overtiden kom FC Midtjyllands Cho Ghue-son først på et indlæg fra højre side, hvorefter bolden landede for fødderne af Charles, der med en halvflugter scorede for værterne til 2-1.
OB’s startopstilling:
Martin Hansen – Leeroy Owusu (Nicholas Mickelson, 52.), Tobias Slotsager, Bjørn Paulsen, Filip Helander, Nicklas Mouritsen – Alasana Manneh (Mihajlo Ivancevic, 96.), Alen Mustafic (Max Ejdum, 82.) – Don Deedson (Charly Nouck, 82.), Rami Al Hajj (Tyler Burey, 96.) – Bashkim Kadrii
Bænken:
Hans Christian Bernat, Nicholas Mickelson, Mihajlo Ivancevic, Mohamed Buya Turay, Markus Jensen, Gustav Grubbe, Max ejdum, Charly Nouck, Tyler Burey
Næste kamp:
Onsdag den 27. september kl. 19.00 mod Hobro IK (Oddset Pokalen)