_DSC0114 copy

17.09.2023 12:05

Rami Al Hajj ser frem mod morgendagens opgør mod Silkeborg IF, hvor landsholdspausen er blevet brugt på at arbejde med skarpheden i begge ender.

De seneste par uger har været præget af landsholdspause, hvor adskillige striber har været afsted på landsholdstjeneste. Rami Al Hajj var en af dem, der blev i det fynske, og han har været ganske tilfreds med pausen:

- Jeg synes, at pausen har været god. Nogle spillere har været afsted og har fået gode resultater med deres landshold, og os andre har været hjemme og arbejde hårdt. Det har været nogle gode træninger med skarpt fokus, hvor vi har forberedt os til morgendagens kamp, siger Rami Al Hajj, der påpeger, at der er en god stemning i truppen:
- Stemningen er god, positiv og fokuseret, hvor koncentrationen til træningen har været høj med god stemning i omklædningsrummet.

Det er ikke blevet til sejr endnu på Nature Energy Park denne sæson, og for at det skal ændres, kræver det mere skarphed i begge ender:

- Vi skal være skarpere hen mod slutningen af kampene, hvor vi størstedelen af de afgørende mål imod os er gået ind. Samtidig skal vi være mere effektiv i offensiven, hvor vi skal udnytte vores chancer, siger Rami.

Håber på god kamp med mange tilskuere

Rami ser frem mod morgendagens kamp, hvor han forventer god modstand og håber på mange tilskuere:

- Jeg forventer en god modstander, og vi er forberedte på, hvordan de spiller, og vi har også arbejdet med vores eget spil, så forhåbentlig får vi en god kamp med mange tilskuere, hvor vi skal kæmpe videre, siger Rami afslutningsvis.

Kampen i morgen mod Silkeborg IF spilles på Nature Energy Park klokken 19.00, og hvis du vil være med til at skabe en stærk, stribet opbakning, sikrer du dig billetter her.