En Lille Pose Støj skyder festen i gang i Albani Fanzone

09.04.2024 12:03

Fredag er der superligabold på Nature Energy Park, og her kan alle de smukke unge mennesker se frem til et brag af en prematch med livemusik af En Lille Pose Støj inden kampen.

På Nature Energy Park skråler vi kort inden kampstart med på Kim Larsens ”Her i Odense”, men fredag er det muligvis anden gang, vi synger sangen, da En Lille Pose Støj indtager Live Culture scenen i Albani Fanzone inden kampen.

En Lille Pose Støj hylder nemlig den folkekære musiksmed Kim Larsen, så det bliver ren Rabalderstræde i Albani Fanzone, når vi fredag kl. 17.00 slår dørene op til fredagsfest. Og efter bare en halv time vil En Lille Pose Støj indtage Live Culture scenen og skrue op for festen – hvis din far gir dig lov.

Det hele kulminerer kl. 19.00, hvor vi sparker fredagens superligakamp mellem OB og Viborg FF i gang!

Du sikrer dig billet til fredagsfesten lige her.