To eventyrlige fodboldkampe under H.C. Andersen Festivals

14.08.2024 10:57

Torsdag starter H.C. Andersen Festivals i Odense. Her danner byens centrum rammen om eventyrlige kulturaktiviteter for alle aldersgrupper, ligesom vi i løbet af ugen spiller to hjemmekampe på Nature Energy Park.

Selvom at rejse er at leve, så er der god grund til at blive hjemme i Odense i uge 34. Byen slår nemlig dørene op for H.C. Andersen Festivals, som er en eventyrlig uge med teaterforestillinger, foredrag og guidede ture.  

I løbet af festivalen spiller OB desuden to hjemmekamp på Nature Energy Park, hvor man nemt kan tage et afbræk fra H.C. Andersens univers med en kort letbanetur, der kører fra dør til dør mellem festivalområdet og stadion. 

H.C Andersen Festivals bygger på et stærkt samarbejde mellem private virksomheder, kultur- og uddannelsesinstitutioner samt Odense Kommune. H.C. Andersen Festivals løb af stablen første gang i 2013 med visionen om at øge kendskabet til Odense både nationalt og internationalt gennem H.C. Andersens univers. 

Du kan læse mere om H.C. Andersen Festivals her. 

OB’s hjemmekampe under H.C. Andersen Festivals: 

  • Lørdag den 17. august kl. 15.00: OB Q – Brøndby IF  
  • Onsdag den 21. august kl. 18.30: OB – FC Fredericia 

Hvis du har sæsonkort eller OB-abonnement, så er du allerede sikret adgang til begge kampe, og ellers kan du sikre dig din billet her.