
Tobias Slotsager på U19-landsholdet
23.08.2024 07:13
Efter hjemmebanekampen mod Vendsyssel fredag den 30. september venter en landsholdspause, hvor spillerne har mulighed for at repræsentere deres respektive landshold. Dette er gældende for Tobias Slotsager, som endnu engang er udtaget til at repræsentere Dannebrog på U19-landsholdet.
Tobias har flere gange været udtaget, men måtte til seneste udtagelse melde fra. Nu skal han med igen, når Danmark rejser til Norge for at spille venskabskampe, der bruges som forberedelse til EM-kvalifikationskampene i november.
I Norge skal Danmark møde både Sverige og Norge henholdsvis den 5. september kl. 18.00 og den 8. september kl. 12.00.
På landsholdsturen får Tobias selskab af en anden tidligere stribe, da også Tobias Lund Jensen, der har en fortid på Akademiet, er udtaget. Også i trænerstaben gemmer der sig striber i form af Lars Jacobsen, som er assistenttræner for U19-landsholdet.
Held og lykke, Tobias!




