En stærk træningskultur og turneringsoverraskelsen

For fire år siden blev Nicolas Arvid Hedeman en del af førsteholdsstaben som klubbens transitionstræner. En rolle hvor formålet er at støtte de unge spillere, der er på vej op i førsteholdstruppen samt sparre med de spillere, der allerede har været igennem transitionen.

Men i sommerens større rokade endte Nicolas med at hoppe tilbage til Akademiet som ny U17-cheftræner, så han efter eget ønske kunne komme tættere på spillet og træningsbanen.

- For mig har det været det eneste rigtige. Jeg nåede at være transitionstræner i 3,5 år, og jeg har egentlig hele tiden haft en erklæret målsætning om at komme tilbage til trænerfaget på et tidspunkt. Den tid, jeg har haft på førsteholdet, har været lærerig og givende, hvor jeg har kunne stifte bekendtskab med det højeste niveau, og arbejde med de spillere, der har taget skridtet fra akademiet til førsteholdet, siger Nicolas Arvid Hedeman og fortsætter:

- Fra nogen har jeg set det, der skulle til for at lykkes, mens jeg for andre har set, hvad der har gjort, at de ikke har lykkes. Og det er helt klar en erfaring, jeg kunne tage med ned i udviklingen af de næste spillere. Og jeg har jo savnet at stå i front på træningsbanen og have øvelser på daglig basis.

- Vi har manglet det sidste

For Nicolas og U17-drengene har sæsonen budt på lidt af hvert. Kigger man alene på tabellen i den tætte U17-liga, kan det godt se ud til, at der venter et hårdt forår. I årets sidste to kampe måtte vi desværre se os besejret af FC Nordsjælland og Esbjerg fB.

Holdet er gået på vinterpause med en samlet 11. plads i turneringen, men når det handler om ungdomsfodbold er der mere mellem linjerne, der vidner lige så meget om, hvordan det hele står til. En sejr vidner ikke altid om, hvor godt spillet er, og det samme gør ej heller et nederlag. Og derfor er der også mange positive ting at tage med fra den forgangne halvsæson:

- Vi fik sat et lidt ærgerligt punktum med de to kampe, som vi har spillet her til sidst. Det var ikke det, vi havde håbet på. Specielt den sidste kamp mod Esbjerg, som er en kamp, jeg synes, vi skulle vinde. Så mangler vi at slå nogle af de gode hold, som plejer at ligge med i toppen, siger Nicolas, inden han fortsætter:

- Jeg synes, vi spiller en rigtig god kamp mod F. C. København og det samme mod FC Midtjylland på hjemmebane, som vi ikke får valuta af. Vi har manglet det sidste i kampe mod de hold, som vi egentlig gerne vil måle os imod. Så har der også været nogle højdepunkter, der afspejler den gode træning, jeg synes, vi har haft mere eller mindre hele det her halvår. Jeg husker også den første kamp mod Vejle, som er hele kulminationen på opstarten, som er en fed kamp fra begge holds side af.

Modigt spil og sølvtøj

Efteråret har også budt på andet end U17-ligaen. Drengene har nemlig både deltaget i Geneva Cup i Schweiz, hvor de mødte store internationale hold, og i november gik turen til Sverige, hvor vi igen i år var repræsenteret til De Nordiske Mesterskaber.

- I de internationale turneringer har vi spillet godt. I Geneve spiller vi modigt, men manglede noget effektivitet og kvalitet på den sidste tredjedel, siger han om holdets tur til Schweiz.

I Sverige tog drengene turneringen med storm, og med det yngste mandskab i hele turneringen, sluttede vi med en samlet andenplads efter et meget snævert nederlag i finalen.

-  Jeg synes vi fandt den kvalitet til de Nordiske Mesterskaber, hvor vi igen trådte et højere tempo og spillede stærkt mod nogle, der var ældre end os selv. Vi går i finalen, hvilket var noget af en positiv overraskelse. Vi spiller det bedste, jeg husker, vi har spillet – især mod Vålerenga – på tempo, intensitet og sammenhold. Vi smasker nogle af de hold, vi møder. Det var rigtig godt, og det er nok også noget af det, vi har betalt for her i de sidste kampe af turneringen herhjemme. På to weekender har vi spillet ni kampe, og det er klart, at det trækker noget fra drengene.

Samtidig vidner den flotte præstation også om, at der er sket en udvikling for drengene i løbet af sæsonen. Det, kombineret med god stemning, kan være årsagen til den stærke præstation i Sverige:

- Der er jo en eller anden turneringsstemning over at være med, som er noget lidt andet, end det vi normalt oplever i hverdagen herhjemme. Jeg synes, drengene viste karakter, og det er klart, at vi manglede lige at vinde finalen, hvilket kunne have været fedt. Men jeg synes stadig, at de præstationer, vi lagde for dagen deroppe, vidner om, at der har været en god udvikling i sæsonen.

- Og det er jo det, der er det vigtigste for mig som træner. Vi kan sagtens stå og snakke om enkeltstående resultater og have nogle nedslag i løbet af sæsonen, men når vi når vejs ende, skal vi gerne kunne stå med en samlet fornemmelse for, hvordan udviklingen har været i løbet af sæsonen, og at vi har gjort det, der har ramt spillerne på de rigtige ting. Og så er enkeltstående resultater knap så vigtige.

Trodsreaktion

Når alt kommer til alt, er der stadig nogle ting, som cheftræneren ønsker at styrke i den næste halvdel af sæsonen, og som han vil fokusere på allerede fra de første uger tilbage i Ådalen i januar:

- Jeg håber, at den måde vi sluttede på, fremprovokerer en eller anden form for trodsreaktion. Vi har været gode på træningsbanen, men det har vi ikke kunne bringe med ind i kampene. Vi er måske blevet lidt løse nok i det i forhold til at holde spillestilen, og det skal vi strammet op på igen, når vi møder ind til januar.

- Og så håber jeg på, at vi kan skabe den ild på træningsbanen, som vi havde i opstarten til sæsonen. Jeg håber, at vi over det næste halve år, kan opretholde niveauet og få et endnu bedre træningsniveau indtil sommer. Der er nogle erfaringer og observationer, jeg har lavet i løbet af sæsonen, som jeg vil tage med ind og skrue på, så vi forhåbentlig kan få nogle bedre træningspas og kampe.

Og allerede ret tidligt får Nicolas lov til at se, om drengene har fundet den rette trodsreaktion frem hen over julen. I midten af januar skal de nemlig deltage i anden udgave af Christian Eriksen Cup, som bliver afholdt hjemme på banerne i Ådalen. Her kommer de igen til at stå overfor stærk international modstand.

- Det synes jeg egentlig bare er fedt. Vi møder jo de danske hold igen og igen og stod ellers overfor nogle måneder med træningskampe mod de samme hold, som vi også møder i turneringen. Det kan godt blive lidt trivielt, fordi man bare går og venter på, at der kommer noget på spil igen. Nu er der en turnering, hvor der er noget at spille om, og vi får lov at møde nogle hold, vi ikke lige har stiftet bekendtskab med før. Og forhåbentlig  på et niveau højere, end det vi er vant til.

- Det synes jeg giver en fed energi til den første tid tilbage på træningsbanerne, at man kigger ind i nogle kampe mod nogle lukrative hold, og at der er en pokal på spil. Det er kun godt for opstarten, afslutter Nicolas.