Elias Hansborg-Sørensen om førsteholdsdebut: Jeg er stolt af mig selv
26.07.2024 21:22
19-årige Elias Hansborg-Sørensen debuterede fredag aften på førsteholdet, da vi gæstede HB Køge, og efter kampen var glæden og stoltheden at spore hos den unge offensivspiller.
Fredag aften sikrede vi os tre flotte point på Capelli Sport Stadion, og med i truppen var Elias Hansborg-Sørensen, der fik sin førsteholdsdebut i slutminutterne af sejren over HB Køge.
- Det er megastort for mig og fedt at få debut på førsteholdet – det betyder utrolig meget for mig. Det har været en lang vej hertil i forbindelse med min korsbåndsskade, men nu står jeg her og er en del af det, og det er virkelig fedt – jeg er stolt af mig selv. Det betyder bare utrolig meget for mig, siger Elias Hansborg-Sørensen.
Med stribet dominans på både banen og tribunen var det en god debutkamp for den unge offensivspiller.
- Det var megafedt at komme ind i denne her kamp, hvor vi vinder 4-0. Det er altid fedt med en sejr, så det er fedt at være en del af det, siger offensivspilleren.
Traditionen tro sluttede dagens debutant af med en tale foran truppen i omklædningsrummet efter kampen.
- Jeg sagde, at det var fedt at være med her, det er fedt endelig at få chancen, og at det var fedt med en sejr. Og så har gutterne været gode til at tage vare om mig og tage sig af mig. Og så synes jeg bare, at vi har et dejligt hold, hvor vi alle sammen kan med hinanden, så det er fedt, slutter Elias Hansborg-Sørensen.
Næste gang Elias Hansborg-Sørensen kan få spilletid på førsteholdet er lørdag den 3. august kl. 13.00, når Hvidovre IF gæster Nature Energy Park, og du kan sikre dig billet til opgøret her.