U17-holdet tager ekstra point efter nervepirrende straffesparkskonkurrence

17.06.2024 08:26

Efter 2-2 i ordinær spilletid måtte OB og Vejle ud i straffespark for at få det ekstra point, og her viste vores unge striber kynisme fra pletten.

U17-Ligaen, Runde 25
Lørdag den 15. juni 2024 Kl. 15:00

OB – Vejle Boldklub 2-2 (6-5 eft. straffespark)
1-0: Andreas Knudsen (18’)
1-1: Samuel Hust (20’)
1-2: Yusuf Faghir (44’)
2-2: Hjalte Boe (49’)

Kampens dommer: Lucas Gejbøl

Advarsler:
OB: Vitus Friis (35’) Valdemar Bolander Hansen (65’) 

Kampens forløb:

Lørdag eftermiddag spillede U17-drengene sidste hjemmekamp i sæsonen, da gæsterne fra Vejle Boldklub kom på besøg i Ådalen. Vores unge striber åbnede kampen med maner, da Andreas Knudsen efter 18 minutter modtog en stikning i dybden, hvorefter han sikkert lagde bolden i kassen til en stribet føring.

Gæsterne fra Nørreskoven svarede dog hurtigt igen, da Samuel Holst gjorde det til 1-1 to minutter efter. Vejle kom også foran, da Yusuf Faghir gjorde det til 1-2.

Det var en kamp, hvor vi var meget i boldbesiddelse, og Vejle havde en del kontrastød, men det lykkedes dog at omsætte tiden på bolden til et mål. Et indlæg fra venstre side endte på kanten af feltet, her stod Hjalte Boe, der med en first-timer flugtede bolden op i hjørnet til 2-2. Vanvittigt mål af den unge stribe, der sikrede det ene point kort inde i anden halvleg. Der blev ikke scoret mere i kampen, og derfor skulle de to hold i straffesparkskonkurrence for at dyste om et ekstra point. I en nervepirrende affære sikrede vi også pointet efter en 6-5 sejr.

Kampen mod Vejle var den sidste hjemmekamp i sæsonen for vores U17-mestre. På lørdag runder vi sæsonen af, når sidste kamp skal spilles mod Sønderjyske i Haderslev. 

OB’s startopstilling:

Valdemar Bolander Hansen, Viktor Bender Larsen, Tobias Elnegaard, Lucas Bryde Bolvinkel, Vitus Friis, Yehya Abou Lebde, Semih Sevik, Hjalte Boe, Mads Larsen, Sebastian Mørk, Andreas Knudsen

Bænken:

Richard Emil Helveg, Emil Knoldsborg-Johansen, Kelvin Kofi Bakke Møller, Marcus Eskildsen, Dephen Irenge, Magne Alexander Hansen

Næste kamp:

Lørdag den 22. juni Kl. 12.30 mod Sønderjyske Fodbold, Banerne ved Haderslev Idrætscenter