Træningerne er lukket hele ugen

13.05.2024 08:16

For at skabe ro og færre forstyrrelser i en vigtig uge med to kampe, har vi valgt at lukke træningerne hele denne uge.

Det spidser til i 3F Superligaens Kvalifikationsspil og alt sættes ind for at sikre endnu en sæson i landets bedste række. Derfor har vi valgt at fjerne så mange forstyrrelser omkring holdet som muligt, og derfor har vi valgt at lukke træningerne for medier og fans hele denne uge: 

- Vi har brug for ro. Der venter en vigtig uge, hvor vi skal gøre alt for at få de afgørende point, så vi kan spille i Superligaen efter sommerferien. Vi har to kampe på få dage, og derfor kræver det 100% fokus på opgaven, og ikke alt det, der sker udenfor banen, siger Søren Krogh, der er cheftræner i klubben.

Det er stadig muligt at arrangere interviews efter træningen efter henvendelse til klubbens kommunikationsafdeling.