Aske Adelgaard, Max Ejdum og Magnus Nielsen udtaget til U20-landsholdet
13.03.2024 09:08
Der er tre striber med, når U20-landsholdet rejser til Portugal i næste uge for at spille venskabskampe mod C.D. Mafra og Portugal.
Efter kampen mod F. C. København på søndag venter to uger landsholdspause, og her skal endnu tre striber i aktion i nationalkorsettet. Aske Adelgaard, Max Ejdum og Magnus Nielsen er nemlig alle tre udtaget til U20-landsholdet, hvor også de tidligere striber Jakob Breum, Jonathan Foss og Isak Jensen er med.
Drengene skal sammen med U20-landsholdet spille to venskabskampe. Først møder de den portugisiske klub C.D. Mafra den 23. marts kl. 11.30, og efterfølgende står de overfor det portugisiske landshold den 26. marts kl. 13.00.
Stort tillykke til alle tre!