Den stribede opbakning rækker udover Fyn

08.03.2024 11:50

Nature Energy Park har længe været fynboernes foretrukne samlingssted, men interessen for at følge OB gælder også udenfor Fyn, da vi søndag bliver rigtig mange striber i Vejle.

Den stribede opbakning har længe været imponerende, og dette forår er ingen undtagelse. Årets første hjemmekamp blev udsolgt flere dage inden, kampen skulle spilles, og det tyder også på, at den næste hjemmekamp, hvor F.C. København kommer på besøg, snart bliver udsolgt.

Interessen for at se OB spille er dog ikke kun et fynsk fænomen, da weekendens opgør i Vejle også nærmer sig udsolgt. Her bliver den stribede opbakning på lægterne også til at mærke da 800 striber allerede har meldt deres ankom stil kampen.

Vejle Boldklub – OB spilles søndag den10. marts kl. 14.00, og hvis du også vil være med til at skabe en stribet kulisse i udebaneafsnittet, så sikrer du dig din billet til kampen her.