
F. C. København tog sejren på trods af en flot, stribet opbakning på Nature Energy Park
17.03.2024 19:04
Trods en flot indsat med mange chancer i kampens første fase, lykkedes det halvvejs i første halvleg for gæsterne at bringe sig foran, og derfor måtte vi også se os slået i Grundspillets sidste kamp.
3F Superliga, runde 22
Søndag den 17. marts 2024 Kl. 17:00, Nature Energy Park
OB – F. C. København 0-2 (0-1)
Magnus Mattsson (23.)
Andreas Cornelius (65.)
Gule kort:
OB: Sven Köhler (92.)
Kampens dommer:
Jakob Kehlet
Kampens forløb:
Odense summede endnu engang af fodbold denne søndag, hvor den sidste runde af 3F Superligaens Grundspil skulle spilles. Vi tog imod F. C. København på et udsolgt Nature Energy Park, på en dag hvor solen stod højt over vores tribuner, og hvor en flot tifo af nogle af klubbens største legender blev vist frem før kampstart.
Vi kom godt fra start, selvom kampens indledende fase bød på chancer til begge hold. Vi lagde et højt pres på F. C. København, og det gjorde, at første halvleg bød på flere stribede chancer, som desværre ikke endte i mål.
F. C. København kom desværre på måltavlen efter 23 minutters spil. Københavnerne slog en god aflevering ned mellem vores forsvarskæde, der blev lagt af til Magnus Mattsson, som var fri til at sende bolden ind bag Viljar Myhra.
Herefter kom københavnerne mere med i kampen, som vi ellers havde kontrolleret, og de tilstræbte sig flere forsøg mod vores mål, som blev afværget af Viljar Myhra, der stod en god kamp. Vi fortsatte dog også med at være farlige men uskarpe flere gange i første halvleg, og vi måtte derfor gå til pause bagud med 0-1.
Efter anden halvlegs start var det igen os, som kom til de første chancer. Desværre formåede vi ikke at eksekvere dem til mål. Samtidig var F. C. København skarpe, og efter 59 minutters spil scorede de igen, men målet blev annulleret efter et længere VAR-tjek til stor lettelse for de mange fremmødte odenseanere.
Der gik dog ikke længe, før F. C. København fik gjort det til 2-0. Københavnerne slog til på et kontraangreb efter et af vores hjørnespark, hvor Elias Achouri opsnappede bolden. Han løb hurtigt op i den anden ende og sendte bolden på tværs til Andreas Cornelius, der kunne sende bolden i nettet.
Herefter udviklede det sig til en mere lukket kamp, hvor det ikke lykkedes nogen af de to klubber at score. Derfor sluttede kampen 2-0 til F. C. København, og vi måtte forlade et fyldt Nature Energy Park skuffede.
OB’s startopstilling:
Viljar Myhra – Tobias Slotsager, Filip Helander (Tom Trybull, 74.), James Gomez – Bjørn Paulsen (Nicklas Mouritsen 64.), Sven Köhler, Rami Al Haij, Nicholas Mickelson – Don Deedson (Luca Kjerrumgaard 74.), Baskim Kadrii, Max Fenger (Charly Nouck Horneman, 64.)
Bænken:
Hans Christian Bernat, Nicklas Mouritsen, Mihajlo Ivančević, Alasana Manneh, Markus Jensen, Tom Trybull, Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum, Charly Nouck Horneman.