Kjerrumgaard scorede i dagens træningskamp

11.03.2024 19:01

Luca Kjerrumgaard blev den eneste stribede målscorer i dagens træningskamp, da vi i dag måtte se os besejret med 2-1 af B.93.

Mandag den 11. marts kl. 14:00

Bane 8, Marienlyst

OB – B.93 1-2 (0-2)

0-1  Jonathan Mathys (4.)

0-2  Magnus Bøttker

1-2 Luca Kjerrumgaard (49.)

Kampens forløb:

Ovenpå søndagens superligasejr kom resten af førsteholdstruppen i dag i kamp på Boldklubben Marienlysts anlæg, hvor vi tog imod B.93.

Det var gæsterne, der fik den bedste start på kampen, da de efter et hjørnespark fik hældt bolden tilbage i feltet, hvorefter Jonathan Mathys fik bolden i mål.

Gæsterne fik også udbygget føringen i første halvleg, da det lykkedes dem at spille en bold ind bag det stribede forsvar, hvorefter Magnus Bøttker lige akkurat blev fri til en afslutning, der bragte gæsterne foran med to.

I starten af anden halvleg fik Luca Kjerrumgaard pyntet lidt på resultatet, da Julius Berthel Askou sendt en god diagonalbold til Johannes Selvén, der tog en god førsteberøring, inden han spillede bolden på tværs til Luca Kjerrumgaard, som sparkede bolden i mål til slutresultatet 1-2.

Kommentar fra transitionstræner, Nicolas Arvid Hedeman:

- Vi spiller en dårlig første halvleg, men en væsentligt bedre anden halvleg. Det er en påmindelse om, at der er noget intensitet og engagement til forskel for at levere en helstøbt indsats, og der rammer vi ikke plet i dag.

OB’s startopstilling:

Hans Christian Bernat - Yaya Bojang, Julius Berthel Askou (Samuel Juel, 60.), Mihajlo Ivančević (Simon Jørgensen, 75) - Gustav Grubbe, Alasana Manneh, Noah Barholt Rasmussen (Magnus Andersen, 46.), Nicklas Mouritsen (Valdemar Grymer , 60.) - Johannes Selvén, Luca Kjerrumgaard, Agon Mucolli (Mikkel Søfeldt, 75.)

Bænken:

Magnus Nielsen, Magnus Andersen, Valdemar Grymer, Mikkel Søfeldt, Samuel Juel, Simon Jørgensen