Lørdag spiller OB Q årets første hjemmekamp
20.03.2024 10:51
Selvom der er landsholdspause i 3F Superligaen, er der stadig stribet fodbold i Odense, da vi lørdag kl. 14.00 møder AaB i kvindernes Kvalifikationsliga.
I weekenden sparkede OB Q Kvalifikationsligaen i gang, da vi fik 1-1 med hjem fra B.93, og nu venter årets første hjemmekamp, når vi lørdag kl. 14.00 får besøg af AaB på Nature Energy Park.
I Kvalifikationsligaen kæmper vi med AaB, FC Thy-Thisted Q, B.93, Næstved HG og Østerbro IF om en oprykning til Gjensidige Kvindeliga.
Hvis du har sæsonkort eller OB-abonnement, så giver det både adgang til herrernes kampe i 3F Superligaen og til kvindernes kampe i Kvalifikationsligaen.
Du kan sikre dig et OB-abonnement med adgang til alle hjemmekampene lige her.
Oplev OB Q på away!
I den efterfølgende runde gæster vi Næstved HG lørdag den 30. marts kl. 14.00, og til den kamp arrangerer den officielle fanklub, De Stribede, en away-tur!
Her kan du opleve OB Q på udebane i Næstved, og hvis du er medlem af De Stribede, koster turen kun kr. 190,- inklusiv billetten til kampen.