Max Fenger blev matchvinder i Nørreskoven

10.03.2024 17:08

For første gang siden august 2022 var Max Fenger i den stribede startopstilling, og han kvitterede for tilliden ved at score kampens enlige mål, da vi i dag besejrede Vejle Boldklub på udebane.

Søndag den 10. marts kl. 14:00

Vejle Stadion

 

Vejle Boldklub - OB 0-1 (1-1)

0-1 Max Fenger (12.)

 

Advarsler:

Vejle Boldklub: Thomas Gundelund Nielsen (77.)

Odense Boldklub: Joe Gomez (44.)

 

Kampens dommer:
Lasse Graagaard

 

Kampens forløb: 

Spillet bølgede frem og tilbage i kampens indledende fase, og det var hjemmeholdet fra Vejle, der havde kampens første store mulighed. Efter kun få minutters spil headede Vejles Dimitrios Emmanouilidis et indlæg fra venstresiden mod mål, og det tvang Viljar Myhra ud i fuld figur, og af to omgange holdt han bolden ude af nettet. Efter et kort VAR-tjek blev det konkluderet, at bolden ikke havde passeret målstregen.

Med et fyldt fynsk udebaneafsnit i ryggen lykkedes det efterfølgende Max Fenger at stige øverst til vejrs efter Nicholas Mickelsons hjørnespark. En forløsning for den unge offensivspiller, der bliver kampafgørende i sin første startplads for striberne siden august 2022.

Få minutter efter var Max Fenger atter i hovedrollen. Han opsnappede en forsvarsfejl, der sendte ham alene igennem mod Vejles Nathan Trott. Desværre formåede Fenger ikke at udnytte fejlen og udbygge føringen, da han skød tæt forbi mål.

Resten af kampen var præget af stribet dominans, hvor det meste initiativ og chancer kom fra OB’s side af. Dog fortsatte spillet med at bølge frem og tilbage, og mod slutningen fik Vejle presset på, men uden at det for alvor blev farligt for Søren Kroghs mandskab.

Det resulterede i en hårdt tilkæmpet og livsvigtig sejr, der sender OB op på en midlertidig syvendeplads. 

OB’s startopstilling:
Viljar Myhra - Tobias Slotsager, Filip Helander James Gomez – Bjørn Paulsen (Nicklas Mouritsen, 46.), Sven Köhler, Rami Al Hajj (Alasana Manneh, 89.), Nicholas Mickelson – Max Fenger, Bashkim Kadrii (Tom Trybull, 84.), Charly Nouck (Markus Jensen, 46.)

Bænken:
Hans Christian Bernat, Nicklas Mouritsen, Mihajlo Ivančević, Alasana Manneh, Markus Jensen, Gustav Grubbe, Tom Trybull, Luca Kjerrumgaard, Johannes Selvén

Næste kamp:
Søndag den 17. marts kl. 17.00 mod F.C. København på Nature Energy Park. Du sikrer dig billet til kampen her.