Richard Emil Helveg og Noah Lassen på U17-landsholdet
06.03.2024 09:33
Senere i marts rejser U17-landsholdet til Georgien, hvor Danmark møder Tyrkiet, Serbien og Georgien i Elite Round, og her er de to striber Richard Emil Helveg og Noah Lassen med i flyveren.
Noah Lassen debuterede sidste år i 3F Superligaen, og U17-landsholdet har han allerede repræsenteret 11 gange, og mens Richard Emil Helveg endnu har sin superligadebut til gode, så har han også repræsenteret det danske U17-landshold tre gange. De to unge striber får nu muligheden for at få flere ungdomslandskampe på CV’et, da de er udtaget til U17-landsholdet, der senere i marts rejser til Kutaise, Georgien.
Her venter der først en spændende kamp mod Tyrkiet onsdag den 20. marts, inden Serbien står overfor os lørdag den 23. marts. Turen rundes af med en sidste kamp tirsdag den 26. marts, hvor Georgien er modstanderen.
Stort tillykke med udtagelsen til begge striber!