Richard Møller Nielsen Tribunen er udsolgt til kampen mod F. C. København
04.03.2024 13:16
Der venter en endnu en kamp for fyldte lægter, da stemningstribunen nu også er fyldt helt op til randen.
Der venter et brag af en afslutning på Grundspillet i 3F Superligaen, når F. C. København kommer på besøg i Odense den 17. marts kl. 17.00. Allerede i sidste uge kunne vi fortælle, at nedre del af Barfoed Group Tribunen er udsolgt til kampen, og i dag er også Richard Møller Nielsen Tribunen helt rippet for pladser.
På øvre del af Barfoed Group Tribunen og på Sparekassen Danmark Tribunen er der heller ikke mange pladser tilbage, så vil du være med, når vi samles for sidste gang i Grundspillet, skal du skynde dig ind og købe billet her!