Det kimer snart til julefest i fanshoppen

13.11.2024 14:38

Mandag lancerede vi årets julesweater, og når den årlige juletræstænding finder sted på Flakhaven lørdag kl. 17.00, vil vi have ekstra længe åbent i Kongensgade 39. Men der er noget i luften, og det er ikke det eneste, du kan se frem til i fanshoppen.

I denne søde juletid er mange begyndt at kigge på julegaver og adventsgaver i fanshoppen, men fra på fredag er der en ekstra god grund til at kigge forbi butikken i hjertet af Odense.

Fra fredag kl. 10.30 inviterer Unisport byens børn til bold, når vi spiller årets sidste hjemmekamp mod B.93, og du kan derfor hente en gratis børnebillet pr. barn i fanshoppen frem til den 1. december. Der er dog et begrænset antal billetter, så du må hellere skynde dig at komme forbi shoppen. 

Lørdag skal vi alle nyde juletræet med sin pynt på Flakhaven, og derfor holder vi denne dag åbent helt frem til kl. 17.30, ligesom vi kan glæde os over, at maskotten Victor kommer forbi. 

Weekenden efter har julen bragt et velsignet bud efter Kim Brink, og han kigger derfor forbi fanshoppen lørdag den 23. november kl. 11.00 – 12.30, hvor han vil signere den splinternye biografi, Fodboldprofessoren. Historien om Kim Brink. 

Der er derfor gang i fanshoppen allerede i november, og hvis du vil sikre dig julegaver eller adventsgaver, inden der bliver en voldsom trængsel og alarm, så er der også mange gode juleideer i shoppen allerede nu: 

Stribede julekugler

1 stk. kr. 75,- 2-pack kr. 150,-

Årets julesweater

Kr. 400,- i fanshoppen

Eller online hos Unisport