Sparekassen Danmark Tribunen er propfyldt

22.10.2024 11:01

Der bliver ingen tomme sæder på Sparekassen Danmark Tribunen, når vi lørdag kl. 17.00 tager imod Esbjerg fB på Nature Energy Park, og derfor har vi skruet op for stemningen med masser af aktiviteter for hele familien i Faxe Kondi Familiezonen.

På lørdag er vores førstehold igen klar til at snøre fodboldstøvlerne i NordicBet Ligaen, når vi møder Esbjerg fB kl. 17.00 på Nature Energy Park. Til denne kamp hylder vi Øens Hold, og derfor har Energi Fyn inviteret alle samarbejdsklubber til kamp. Sparekassen Danmark Tribunen vil være fyldt op med unge fodboldspillere, og derfor åbner dørene til Faxe Kondi Familiezonen allerede kl. 15.00, hvor der vil være masser af sjov og spas.  

Gå på jagt efter en anderledes smagsoplevelse i Faxe Kondi Familiezonen 

Hvis du vil våge dig ud i noget andet end den klassiske stadionplatte, så kan du til denne kamp forkæle dig selv med lækre, gyldne Fish 'n’ Chips med sprøde fritter. 

De yngre fans kan desuden spise som Katten Victor – og ja, du læste rigtigt! Du kan nemlig få en Katten Victor Menu, som består af en fransk hotdog, juicebrik og slikpose til kun kr. 50,-.

Panna-bane, autografskrivning, stribet ansigtsmaling og Katten Victor 

Der er mange hyggelige aktiviteter for alle aldre i Faxe Kondi Familiezonen. Du har blandt andet mulighed for at tage en kamp på Panna-banen. Savner du at blive gjort kampklar til tribunerne, så kan du få lagt en stribet ansigtsmaling af vores søde stadionguides. Og så kan du få en stor og varm krammer af Katten Victor, som selvfølgelig også kigger forbi familiezonen, ligesom der vil være autografskrivning og selfies med de oversiddende spillere.