Topbrag venter i Fredericia – kun et stenkast fra Odense

30.10.2024 10:45

På søndag ruller de stribede fanbusser igen – og denne gang mod et topbrag i NordicBet Ligaen, når vi gæster FC Fredericia. Her har du chancen for at tage del i det stribede fællesskab, både inden, under og efter kampen, og med sæsonens korteste bustur, er der al mulig god grund til at hoppe i den stribede trøje og tage af sted mod Monjasa Park.

Så er det tid til endnu en away-tur, og denne gang sæsonens korteste rute - kun 40 minutter fra Odense. Så der er ingen undskyldning for ikke at trække i den stribede trøje og tage del i det stribede fællesskab. 

Der er lagt op til en stribet fest på fremmed grund, og der er så stor opbakning til away-turen, at De Stribede allerede har sat bus nummer to til salg! 

Tag med og mærk adrenalinen pumpe rundt i kroppen. Det bliver intenst, medrivende og alt, hvad vi elsker ved en god fodboldoplevelse. Lad os sammen give herrerne den rygvind, der kan gøre forskellen på banen. Sammen står vi stærkere – så er du klar til at være en del af holdet? 

Hop ombord på bussen med De Stribede til Fredericia 

Er du klar til at udtrykke din passion for klubben og skråle skulder ved skulder blandt andre stribede fans? Så kan du sikre dig plads på bussen på De Stribedes hjemmeside. Du kan læse mere om De Stribedes tur og købe din billet her! 

FC Fredericia har udvidet udebaneafsnittet til 1.300 tilskuere, og 500 striber har allerede sikret sig adgang til festen. Så skynd dig at få fat i en plads, før de er revet væk!

Står du selv for transporten til Fredericia? 

Når køber billet til udebaneafsnittet, skal du købe til sektion J, da sektion G på Carlsberg Tribunen er udsolgt.

Det er muligt at parkere foran Fredericia Idrætscenter eller ved Minibyen ved Danshotel kun fem minutter på gåben fra Monjasa Park. Og har man taget toget, så er der tre forskellige gangstier fra Lumbyesvej, som man kan tage, når man har passeret Madsby Legepark.

Du kan finde al information om billetkøb og parkering her.