- Det er med at holde fokus

16.04.2025 13:46

Efter en overbevisende 6-0-sejr mod Esbjerg fB på Blue Water Arena, er Bjørn Paulsens blik nu vendt fremad – for allerede i morgen kl. 13.00 ruller bolden igen, når Kolding IF kommer på besøg. Vores rutinerede stribe deler her sine tanker om den flotte sejr og forberedelserne på den kommende modstander.

Efter fredagens kamp mod Esbjerg fB kunne vi glæde os over en præsentation, hvor det hele gik op i en højre enhed – vi spillede med energi og en sammenhængskræft, som kunne mærkes både på lægterne, på banen og i omklædningsrummet.

– Jamen efter kampen var det jo lidt en fest. Det var også sjovt at spille kampen – det hele fungerede jo på alle parametre. Lige efter sådan en kamp er vi selvfølgelig glade, og vi har det godt i omklædningsrummet. Men så har vi en afrunding af kampen dagen efter, og så er vi faktisk videre. Nu er vi kommet ind i et tæt kampprogram, så det er med at holde fokus, siger Bjørn Paulsen.

For Bjørn Paulsen handlede Esbjerg-kampen ikke kun om resultatet. Det handlede i lige så høj grad om at bygge videre på vores spil og udvikling som hold.

– Jeg var meget tilfreds med vores intensitet. Vi havde snakket om, at vi skulle være lidt mere offensive og sætte bolden lidt mere på spil – og det syntes jeg, at vi gjorde på rigtig mange gode måder. Vi kom rigtig mange gange ind i deres felt. Så der er både defensivt og offensivt mange ting, vi skal tage med, siger Bjørn Paulsen.

Forberedelserne er i gang

Det er de små detaljer, der ofte afgør en kamp, og det har Bjørn også haft øje for i optakten til Kolding-kampen. Derfor er forberedelserne frem mod morgendagens opgør også grundige – både individuelt og som hold.

– Som hold fokuserer vi meget på angriberne og deres offensive kanter. Så dem har jeg selv kigget lidt på, og jeg er klar på den måde, de spiller på. Ellers har vi lidt taktisk inde på banen, siger Bjørn Paulsen.

 Bjørn Paulsen har haft fokusset på forberedelserne, men han mener dog stadig, at der skal holdes fast på det, der virker.  

– Kolding har en lidt anderledes måde at gå til kampen på. Der er nogle små ting, vi skal være klar på, men ellers handler det egentligt bare om, at vi skal fortsætte med det, vi er inde i, med at udvikle os og gøre os klar til at blive et superligahold, siger Paulsen.

Oprykningspillet er for alvor i gang, og det vil du ikke gå glip af. OB – Kolding IF sparkes i gang kl. 13.00 på Nature Energy Park.

 Du sikrer dig billet til kampen her!