
Bliv en fast del af det fynske fællesskab med særlige priser på sæsonkort
09.12.2025 09:23
Priserne på sæsonkort sættes nu ned, så det for dig bliver billigere at være en fast del af det fynske fællesskab, når striberne skal i kamp på Nature Energy Park i foråret.
Efterårssæsonen i 3F Superliga sluttede fredag aften med en 3-1 sejr i Fredericia. Foran os står en pokalkvartfinale mod provinsrivalerne fra Aarhus.
Dermed er halvdelen af sæsonens kampe spillet og derfor sænker vi nu priserne på vores sæsonkort frem mod foråret. Men du kan stadig nå at få en kamp med inden jul.
Køber du et sæsonkort inden torsdag den 11. december, har du nemlig også adgang til den første af to pokalkvartfinaler mod AGF der spilles netop på torsdag.
Er du voksen, kan du få adgang til alle forårets hjemmekampe fra kun 499 kr. (normalpris 899 kr.) og er du barn går prisen helt ned til 249 kr. (normalpris 599 kr.).
Vil du have fast plads på lige netop den tribune, række og det sæde du ønsker lyder prisen på 899 kr. og 549 kr. for henholdsvis voksne og børn.
Er du mellem 15 og 24 år, har du også mulighed for at købe sæsonkort som Ung under 25. Her kan du få et sæsonkort til 399 kr. og vil du som ung have fast plads lyder prisen på 399 kr.
Husk at du med et sæsonkort har adgang til alle kvinde- og herrekampe på Nature Energy Park. Med et sæsonkort får du også 10% rabat i OB Fanshop.
Du kan få overblik over de nye forårspriser og købe et sæsonkort inden pokalkampen her.




