
Efteråret slutter uden avancement i Oddset Pokalen
14.12.2025 17:28
En kamp i to halvdele blev endestationen for striberne i Oddset Pokalen, og samtidig punktum for et udviklende efterår. Store skridt er blevet taget, og det forsætter vi med efter vinterpausen.
Oddset Pokalen, kvartfinale, leg 2 Søndag den 14. december kl. 15.00, Ceres Park Vejlby
AGF-OB 3-1 (2-0)
1-0: Patrick Mortensen (13.)
2-0: Gift Links (45.+2)
2-1: Noah Ganaus (85.)
3-1: Felix Beijmo (90.+2)
Advarsler:
AGF: Nicolai Poulsen (63.), Patrick Mortensen (78.)
OB: Nicolas Bürgy (48.), Julius Berthel Askou (84.), Bjørn Paulsen (87.), Rasmus Falk (90.)
Dagens dommer: Michael Tykgaard
Kampens forløb:
Med et fyldt udebaneafsnit kæmpede de fynske medrejste tilhængere stolt og stærkt mod Ceres Park Vejlbys overtal af jyske fans.
Jyderne kom med alt hvad de havde fra kampens begyndelse, men kampens første chance tilfaldt alligevel striberne, da Jay-Roy Grot satte fart efter en nedtagning og sendte bolden i sidenettet.
Efter 13 minutter kom scoringen dog til AGF. De investerede rigtig mange spillere i feltet og efter et lille kvarter gav det pote, da en tværslåede pasning fandt Patrick Mortensen foran mål. Alt var nu helt lige i kampen om en plads i semifinalen.
Det var et hårdt spillende AGF-hold, helt som forventet, og kampen var præget af mange frispark. Efter en lille halv time havde striberne fået et bedre fæste i den midlertidige stadionbane på Ceres Park Vejlby. Men tangentstokken lå hos hjemmeholdet.
Den førte de helt frem til pausen, hvor ligestilling pludseligt blev til en hvid overhånd. Kort inden pausefløjt befandt den vævre Gift Links sig i højre side, og med et træk ind i banen sendte han bolden i det lange målhjørne. Et af de mål man ikke ser mange gange i sin levetid, og hvor en redning havde været en større sensation end scoringen.
Dermed var en scoring nødvendig i anden halvleg for igen at bringe balance ind i opgøret.
Striberne kom markant bedre ud til anden halvleg. Dog manglede der stadig det sidste for at kreere den gyldne chance. AGF lurede i højre grad i omstillinger, men gode defensive aktioner holdt dem fra åbne chancer.
Efterhånden som vi kom ind i anden halvleg, fandt de hvide flere og flere huller i vores angrebsivrige kæder. Målet var at få scoret, med alt hvad det indebar.
Det så svært ud med et kvarter tilbage. AGF gjorde det svært at få skabt chancer, og samtidig truede de hele tiden vores bagkæde med dybe løb og bolde.
Efter 85 minutter lykkedes det. Den håbefulde scoring kom fra Noah Ganaus’ fod og sendte udebaneafsnittet på den anden ende. Alt var igen helt lige.
Drengene kæmpede og krigede med alt hvad de havde. Ikke kun for at forsvare, men for at jagte den dræbende scoring. Kampen var helt åben og Bjørn Paulsen var en god blokering fra at indfri det håb som den første scoring havde startet.
Desværre endte det helt anderledes. En bold på tværs i de døende minutter gav mål og avancement til aarhusianerne og den forlængede spilletid udeblev.
Dermed slutter efteråret af med en blandet følelse. Ærgrelsen over at være ude af pokalen fylder nu, men de skridt der er blevet taget i efteråret, står stadig. Vi vender stærkt tilbage efter vinterpausen. Tak for støtten.
OB’s startopstilling:
Theo Sander – Leeroy Owusu, Nicolas Bürgy (James Gomez, 83.), Julius Berthel Askou Harvey, Yaya Bojang (Adam Sørensen, 46.) - Max Ejdum, Ismahila Ouedraogo (Jona Niemiec, 46.), Rasmus Falk – Fiete Arp (Bjørn Paulsen, 83.) – Noah Ganaus, Jay-Roy Grot (William Martin, 62.)
Gamechangere:
Viljar Myhra, Adam Sørensen, Bjørn Paulsen, Jona Niemiec, Gustav Grubbe, Marcus McCoy, William Martin, Elias Hansborg-Sørensen, James Gomez
Skal du være med på rejsen når vi sammen kæmper videre i foråret? Køb et sæsonkort til nedsat pris for resten af sæsonen her.




