
Julius Berthel Askou er klar til pokalkvartfinalen
10.12.2025 14:43
I morgen venter årets sidste chance for stribet fodbold i Odense, når vi byder velkommen til ægte provinsstemning på Nature Energy Park. Modstanderen er aarhusianerne fra AGF, der tager turen over Lillebælt til et klassisk opgør med masser af historie og intensitet.
Vores færd i Oddset Pokalen har allerede budt på opgør mod et par klassiske lokalklubber I kvartfinalen venter den første af to dueller, når vi tager imod AGF på hjemmebane. Alt er åbent, og der er lagt op til et intenst pokalbrag.
Torsdag aften går det løs på vores vante græs på Nature Energy Park kl. 19.00, og forventningerne er store. Vores unge forsvarsspiller Julius Berthel Askou ser frem til opgøret.
– Man kan godt mærke, at det begynder at spidse til. Pludselig er det kvartfinale og det er gået hurtigt. Nu kan alt jo ske i de her kampe, siger Julius Berthel Askou.
Selvom 3F Superligaen er færdig for i år, er der stadig to vigtige pokalkampe på programmet inden for de næste fire dage. Vi har haft en lang sæson, men formen er god, og spillerne er opsatte på at give alt på banen.
– Vi er inde i en god stime, så vi glæder os til at komme ud og spille og møde AGF, i en lidt bedre forfatning end da vi mødte dem på hjemmebane i Superligaen. , siger Julius.
– Jeg tror, det bliver nogle fede kampe en masse dueller, power og energi. Det bliver helt sikkert svært, men det er vi klar over, og det glæder vi os til. Og vi tror også på, at vi kan byde dem op til dans.
–Vi kan virkelig mærke, når de er der.
Også personligt har sæsonen været et omdrejningspunkt for Julius Berthel Askou, der per dags dato har spillet 19 kampe og over 900 spilleminutter i denne sæson i 3F Superligaen og Oddset Pokalen. Hans rolle på holdet er vokset, og han har fået sin egen plads både på banen og især også hos fansene.
–Jeg har fået min egen sang nu, og det er selvfølgelig meget specielt at opleve. Man kan virkelig mærke, at de er glade for mig, og det giver selvfølgelig ekstra selvtillid og energi på banen.
Kampen er mellem to af ladets største byer, og det viser tallene også. Vi har i denne sæson haft et gennemsnit på 10.237 tilskuere til vores hjemmebanekampe. Og netop fansene gør en forskel, mener vores unge forsvarsspiller.
–Vi kan virkelig mærke, når de er der. Vi håber på, at de møder op i fuld opbakning, og at vi kan give dem et godt resultat at gå på juleferie med. Især når det går godt, smitter deres energi af på os – og forhåbentlig også den anden vej, afslutter Julius Berthel Askou.
Kampen spilles kl. 19.00 søndag på Nature Energy Park. Albani Fanzone åbner kl. 17.00, og du kan sikre dig en billet til årets sidste hjemmekamp i år her.




