
Sammen kæmper vi videre i Horsens
05.05.2025 12:37
Til den andensidste udekamp ruller bolden mod AC Horsens, hvor vi indtager Nordstern Arena fredag den 9. maj kl. 18.30, så vi sammen kan kæmpe videre for at vinde NordicBet Ligaen.
Der er noget helt særligt over at være stribet på udebane. Når I møder op i stribede trøjer, synger, råber og bakker drengene op – selv langt hjemmefra – så kan det mærkes. På tribunen. På banen. I hele holdet, som vi alle er en del af.
Sidst vi mødte AC Horsens, var hjemme på Nature Energy Park, og her lykkedes det os sammen at tage alle tre point. På fredag kl. 18.30 indtager blå og hvide striber Nordstern Arena Horsens, hvor vi sammen arbejder mod at vinde NordicBet Ligaen.
Fællesskabet er ikke kun noget, vi oplever på Nature Energy Park – det lever i den grad også på udebane – og vi mærker det hver eneste gang, vi er sammen på tur.
Vil du med De Stribede på farten?
Fredag aften til og fra Horsens – lyder det som lidt af et projekt? Så bare rolig – vi har en løsning, der måske kan gøre det hele lidt nemmere. For De Stribede arrangerer som altid en bustur, hvor al det praktiske er sørget for. Tag bare dit stribede humør med, så sørger de for resten.
For kun 195 kr. som medlem og 245 kr. for øvrige striber, kan du få en plads i bussen med andre striber – hvilket er en hel del billigere end en togtur med DSB.
Du kan læse mere om busturen her!
Lad os stå skulder ved skulder og vise, hvad det vil sige at være en del af det stribede fællesskab – uanset hvor vi spiller. Så tag striberne på, hop i bilen eller bussen, og vær med til at bakke holdet op i Horsens.
Du kan stadig nå at være en del af udebaneselskabet ved at sikre dig en billet her!
Vi glæder os til at se en masse striber!