Nikolaj Juul-Sandberg er udtaget til DBU’s U19-herrelandshold

12.03.2025 10:44

Vores talentfulde stribede midtbanespiller, Nikolaj Juul-Sandberg, er igen blevet udtaget til U19-landsholdet, der fra den 17. til 26. marts deltager i Elite Round i Ungarn. Her skal drengene møde Island, Ungarn og Østrig.

18-årige, Nikolaj Juul-Sandberg får lov at repræsentere Danmark igen, da han er udtaget til U19-landsholdet Elite Round, som i år kommer til at foregå i Ungarn.

Nikolaj Juul-Sandberg spillede i Middelfart G & BK, inden han kom til OB. Efter to år som U19-spiller, rykkede han sommeren 2024 op på førsteholdstruppen, hvor han siden hen har spillet to kampe og scoret ét mål.

Den unge midtbanespiller har allerede flere rød-hvide landsholdkampe bag sig. Nikolaj har nemlig spillet ni kampe for U16-landsholdet, 14 kampe for U17-landsholdet, otte kampe for U18-landsholdet og fem kampe for U19-landsholdet.

Elite Round løber af stablen i Budapest, Ungarn fordelt på tre kampdage, hvor de onsdag den 19. marts møder Island klokken 15.00, lørdag den 22. marts møder Ungarn klokken 20.00 og tirsdag den 25. marts klokken 15.00.

Stort tillykke med udtagelsen til Nikolaj Juul-Sandberg og hans barndomsklub fra Øens hold-samarbejdet, Middelfart G & BK.