
Erfaren og kreativ Video- and Content Producer til OB’s kommunikations-afdeling
19.11.2025 10:40
Brænder du for at fortælle historier gennem video, og kunne du tænke dig at være med til at udvikle Syddanmarks største sportsbrand og styrke vores indsats på digitale kanaler? Så kan det være dig, vi leder efter.
OB’s sociale medier og content har været i rivende udvikling de seneste par år, hvor vi har taget store visuelle skridt og styrket måden vi arbejder med billeder og video på. Nu er det tid til at tage næste skridt, og derfor søger vi en erfaren Video- and Content Producer, der kan skabe indhold, der engagerer det stribede fællesskab.
Dine hovedopgaver er:
- Producere videoindhold til hjemmeside, sociale medier, storskærme – fra idéfase til færdigt produkt
- Dække træninger, kampe, interviews, ”behind the scenes”, træningslejre og arrangementer i klubben
- Udvikle vores arbejde med video, vores setup og vores formidling af den visuelle identitet i video-format
- Arbejde tæt sammen med kommunikation, marketing og den sportslige afdeling
- Sikre sammenhæng i indholdet på tværs af klubben
- Opfange og gribe bolde med kort varsel og eksekvere hurtigt
Vi forventer, du:
- Har solid erfaring med videoproduktion og redigering, herunder også colorgrading (gerne stærk i Adobe-pakken, men andre programmer er også relevante)
- Har styr på videoudstyr (kameraer, lyd og lys) og har en stærk teknisk sans. Vi arbejder primært med Sony-kameraer.
- Er kreativ og initiativrig og kan producere både dine egne idéer, men også andres
- Trives i en fleksibel hverdag, hvor ingen dage er ens, og har evnen til at levere under pres og stramme deadlines
- Har interesse for at se udvikling og tør at eksperimentere
- Erfaring fra sport er en fordel, men det er ikke et krav
- Det er også en fordel, hvis du kan fotografere, arbejde med grafik eller har dronebevis
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med mulighed for ansvar indenfor området
- Mulighed for at arbejde sammen med et ungt, dynamisk team, hvor der er stor vægt på det sociale
- En arbejdsplads med højt tempo og mulighed for at sætte sit eget præg
- At komme tæt på toppen af dansk fodbold
- Frokostordning
- Personalefordele
- Løn efter aftale
Vi gør opmærksom på, at stillingen kræver fleksibilitet i forhold til arbejdstider, og at der vil indgå weekend- og aftenarbejde.
Din arbejdsplads vil være i vores Superligahus i Ådalen på adressen Sdr. Boulevard 172 - 5000 Odense C, men der vil også være arbejde på andre lokationer, herunder Nature Energy Park og andre stadions i Danmark.
Sådan søger du:
Brug formularen til at sende din ansøgning, CV og portfolio. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Nicolai Løvgret på +45 22 39 18 16 eller [email protected].
Der er ansøgningsfrist den 10. december 2025. Men send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har det rette match.




