Jay-Roy Grot kan kvalificere Suriname til VM

04.11.2025 08:34

Suriname mangler kun to kampe i VM-kvalifikationen og ligger nummer et i gruppen. Vores stærke angriber er udtaget til landsholdstruppen, der skal gøre arbejdet for at komme til VM færdigt.

Jay-Roy Grot sluttede weekenden fantastisk af, da han scorede sit første hattrick som professionel fodboldspiller og leverede assist i 4-2-sejren over FC Nordsjælland.

Nu har den målfarlige angriber mulighed for at fortsætte takterne i nationaldragten, da han er udtaget til Surinames landshold for anden gang.

Der er to kampe tilbage i VM-kvalifikationen, hvor det sydamerikanske landshold er tæt på at realisere drømmen om at komme med til verdensmesterskaberne. Men først skal de slå El Salvador den 13. november kl. 23.00 dansk tid og herefter Guatemala den 19. november kl. 02.00 dansk tid.

På nuværende er Suriname på førstepladsen i gruppen med seks point, hvor de har Panama lige i hælene, hvor kun målscoren udgør forskellen. Det er nummer et, der går direkte videre til slutrunden, mens andenpladsen kan gå videre, hvis de er blandt de to bedste i den nord- og centralamerikanske kvalifikation.

Tillykke med udtagelsen, Jay!