To Akademi-talenter udtaget til U16-landsholdet

04.11.2025 10:08

Når U16-landsholdet samles i november, bliver det med to striber i truppen. Adam Karim og Karl Kryger Kotsis er udtaget til samlingen i Marbella, hvor Danmark møder Tyskland i to testkampe.

Adam Karim og Karl Kryger Kotsis er endnu engang udtaget til U16-landsholdet, og denne gang går turen sydpå. De to talenter fra Akademiets U17-hold er udtaget til landsholdssamlingen, hvor Danmark skal spille to testkampe mod Tyskland i Spanien.

U17-drenge Liga-holdet ligger i øjeblikket flot på tredjepladsen i deres række, og udtagelsen er endnu et bevis på det stærke talentarbejde i Akademiet.

Samlingen finder sted i Marbella, hvor kampene spilles på Marbella Banús Football Center 1. Her venter to styrkeprøver mod Tyskland, henholdsvis den 15. november kl. 15.00 og den 18 november kl. 12.00

Adam og Karl har tidligere repræsenteret Danmark på U16-landsholdet, og nu venter endnu en mulighed for at trække i den rød-hvide trøje og vise deres kvalitet på den store scene..

Stort tillykke med udtagelsen!