Oplev fanzonestemning til Odense Social Run

05.09.2025 11:17

Landsholdspausen er over os, og det betyder samtidig en pause fra fodboldkampene på stadion. Nu kan du dog alligevel opleve en ægte, stribet og pulserende fanzone ved mål-området, når vi afholder Odense Social Run lørdag den 6. september.

Det bliver med stribet fællesskab, stadionplatter og meget mere, når vi – sammen med Novo Nordisk Odense – inviterer til Odense Social Run til fordel for Red Barnet.

Mål-området i Munke Mose omdannes nemlig til en stor fanzone, når vi sammen snører skoene og løber til fordel for udsatte børn. Nyd en kold sodavand eller øl, og stil sulten med en vaskeægte stadionplatte.

Hvis du stadig har energi efter den hyggelige løbetur, kan du også prøve kræfter med vores panna-bane eller se, om du kan sparke bolden i vores oppustelige Faxe Kondi-dåse.

Der vil også være et hyggeligt siddeområde, hvor du kan få pusten og nyde musikken fra DJ’en – og selvfølgelig din medalje. Samtidig vil du kunne købe den officielle løbstrøje og andet merch i vores onsite fanshop.

Mål-området og fanzonen er åben for alle, uanset om du løber eller bare savner det stribede fællesskab.

Praktisk info:

  • Pladsen åbner kl. 10.00
  • Løbet skydes i gang kl. 11.00
  • Der er mulighed for opbevaring af tasker og bagage på pladsen
  • Fanzone med DJ, stadionplatte og fodboldaktiviteter
  • Tak for i dag kl. 15.00

Se ruten herunder

 

Har du endnu ikke tilmeldt dig? Så kan du nå det endnu! Alt salg af startnumre og løbstrøjer går ubeskåret til Red Barnet. Tilmeld dig her.