
Sommeren er tilbage i Albani Fanzone med livemusik og kolde øl
30.04.2026 08:00
Søndag kl. 12.00 åbner fanzonerne på stadion, hvor vi sammen bager op til sæsonens næstsidste hjemmekamp. Vi tager imod Silkeborg IF, men før kampstart er der både livemusik, kolde øl og besøg af en gammel kending i Albani Fanzone.
Temperaturen stiger over Odense de kommende dage, og søndag tør vi godt at love, at sommeren vender tilbage til Nature Energy Park og fanzonen.
Før kampen er der nemlig rig mulighed for at varme op til kampen i vaskeægte sommerstemning med både kolde øl, livemusik og lidt mål i støvlerne fra en gammel kending.
Luca Kjerrumgaard kommer nemlig på besøg i Albani Fanzone før kampen, hvor han hilser på det stribede fællesskab og fortæller lidt om tiden siden skiftet til England og Watford.
Inden den store angriber går på scenen, er der varmet op af Frank og Jonas, der spiller stemningen til tops med livemusik. Til koncerten kan du nyde en gratis øl, som du kan få den første time mellem kl. 12-13. Det eneste, du skal gøre, er at downloade vores app, hvor du finder en voucher på én gratis øl eller sodavand. Den kan indløses i alle barer i den første time.
Program:
Kl. 12.00: Stadion åbner
Kl. 12.00-13.00: Få en gratis øl eller sodavand med vores fan-app
Kl. 12.00-13.30: Frank og Jonas – livemusik på Live Culture-scenen
Kl. 13.00: Luca Kjerrumgaard hilser på i Albani Fanzone
Kl. 14.00: Kick off: Odense Boldklub – Silkeborg IF
Har du endnu ikke sikret dig en billet til, når sommeren vender tilbage til Nature Energy Park? Gør det her.




