GØR KAMPDAGEN TIL EN HEL OPLEVELSE: MUSIKQUIZ, FAMILIEHYGGE OG GODE SAGER

04.09.2026 15:00

Når vi søndag tager imod F.C. København, er der lagt op til en kampdag med masser af liv både på og uden for banen. Tag makkeren, familien eller vennerne med og kom i god tid, for der er nok at give sig til, inden kampen fløjtes i gang.

Musikquiz med Rasmus Rudbæk

Kan du kende forskel på et sikkert hit og en vaskeægte klassiker? Så er der god grund til at varme stemmebåndene og musikørets OB-form op.

Rasmus Rudbæk står klar med en musikquiz, hvor der naturligvis også er fede OB-præmier og gavekort på spil. Rasmus er en erfaren DJ, og er tidligere kendt som manden bag satirekarakteren Futte Fynbo. 

Så find din makker, saml holdet og se, om I kan spille jer til en sejr, inden kampen overhovedet er fløjtet i gang.

Tag familien med i Faxe Kondi Familiezonen

For de yngste striber og deres familier er der også massere at komme efter.

Allerede en time før kampstart kan man møde OB-spillere i Faxe Kondi Familiezonen. Derudover er der mulighed for at dyste i jonglering, prøve kræfter med skud på mål og udfordre sin makker på pannabanen.

Der er med andre ord rig mulighed for at få kampdagen skudt godt i gang, også hvis fodboldstøvlerne ikke er pakket i tasken.

Fra brunsviger til stadionburger

Når kampen nærmer sig, skal energien selvfølgelig også være på plads. Derfor er der fyldt godt op i boderne rundt omkring på stadion, hvor udvalget spænder bredt.

I Albani Fanzone kan du blandt andet finde en makkerbar med brunsviger, stadionburger, fish ’n’ chips, Paradis-is og pizza fra Pizza Delicato med kebab. Og selvfølgelig er vores egne klassikere også klar – blandt andet den altid populære pølsemix.

Vi har også åbnet et nyt område bag Forsia Forsikring Tribunen, hvor der er kommet ekstra mad- og ølboder til. Her kan du blandt andet finde pokebowl og pølsemix.

Så uanset om du kommer for en stadionburger, en omgang fish ’n’ chips, en pølsemix eller bare vil have en kold øl i hånden, er der gode muligheder for at få det du som stribe ønsker.

Kom i god tid

Der er altså masser af grunde til at gøre søndagens tur til Nature Energy Park til mere end bare de 90 minutter.

Musikquiz, familieaktiviteter, OB-spillere, god mad og masser af stribet stemning venter, inden vi sammen skal bakke holdet op mod FC København.

Så kom i god tid, det gør hele oplevelsen sjovere.

Vi ses på Nature Energy Park.

 

Har du endnu ikke sikret din billet til søndagens opgør mod FCK på Nature Energy Park, kan du stadig nå at hente din billet her.