
- VI GLÆDER OS TIL AT SPILLE HJEMME IGEN
05.09.2026 08:00
Efter tre kampe på udebane er det igen blevet tid til fodbold på hjemmebane, når vi søndag tager imod F.C. København på Nature Energy Park kl. 16.00.
Forud for søndagens opgør har truppens forberedelser især handlet om at kigge indad og blive skarpere på de ting, der skal blive bedre. For Christian Gammelgaard og resten har holdet har der været skarpt fokus på vores egne præstationer de sidste par dage.
- Vi har brugt tiden godt på at kigge ind i vores egne præstationer og hvad vi skal gøre bedre. Vi har haft stort fokus på hvor vi fejler og hvordan vi skal håndtere det. Vi har samtidig kigget på, hvad der fungerer og har derfra arbejdet hen mod kampen, siger Christian Gammelgaard.
Vi har selvfølgelig også kigget nærmere på F.C. København og deres styrker, så vi ved, hvad der venter os på søndag. Nu handler det om at få vores forberedelser med ud på banen og omsætte dem til handling, når kampen fløjtes i gang.
For Christian er det også en opgave, der handler om at bygge videre på sin egen udvikling. Christian har haft særligt fokus på at komme i de positioner, hvor han kan gøre en forskel.
- Jeg har fokuseret på at blive bedre inde på banen med relationerne til mine medspillere. Jeg skal blive bedre til at komme i de situationer, hvor jeg er farlig, og så er det med masser af kvalitet på, lyder det.
Efter de seneste tre udebanekampe, er der en ekstra glæde ved igen at kunne trække den stribede hjemmebanetrøje over hovedet. Søndag venter et næsten udsolgt Nature Energy Park, hvor vi igen kan nyde de stribede trøjer på tribunerne.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at spille på Nature Energy Park og til at spille foran alle vores striber. Nu er der gået tre udebanekampe, og det bliver en fornøjelse at komme hjem og spille på hjemmebane, siger Christian.




