VI MØDER KOLDING IF I NÆSTE RUNDE AF BETANO POKALEN

31.08.2026 11:30

Efter sejren over FC Fredericia venter Kolding IF i tredje runde af Betano Pokalen.

Der bliver igen tale om en udekamp, når vi skal en tur til Kolding og møde Kolding IF i tredje runde af årets Betano Pokalen.

Kolding IF blev trukket op af bowlen som vores næste modstander, efter vi onsdag aften spillede os videre med en 2-1 sejr over FC Fredericia.

Kampen var oprindeligt programsat til at blive spillet i perioden 15.-17. september, men den er nu fastlagt til onsdag den 9. september kl. 19.00.

Dermed venter der endnu en pokalkamp på udebane, når turen går til Autocentralen Park i Kolding.

Kan du ikke vente til den 9. september med at se striberne spille, så kan du sikre dig en billet til vores næste hjemmekamp mod FC København nu på søndag den 6. september her.