
- VI SKAL HIVE OP I OS SELV OG BEVISE, AT VI ER BEDRE
25.08.2026 14:00
I morgen venter FC Fredericia i Betano Pokalen, når vi gæster Monjasa Park kl. 18.00
Efter søndagens kamp i AGF har vores fokus været rettet mod morgendagens pokalkamp, hvor FC Fredericia venter på udebane. Med kort tid mellem kampene har dagene frem mod opgøret, for Peter Therkildsen været en balance mellem at gøre kroppen klar og få de sidste forberedelser på plads.
- Vi har brugt de sidste par dage på at restituere, fordi der er kort tid mellem kampene. Samtidig har vi fået kigget på nogle detaljer omkring, hvad Fredericia gør, og hvad vi skal være skarpe på. Så vi har brugt dagene godt, siger Peter.
I Betano Pokalen kan kampene få deres helt eget liv, og Peter ved, at der venter os en opgave, hvor vi skal være klar fra start.
- Jeg forventer, at det bliver en svær modstander. Det er et godt Fredericia hold. Det er klassisk for pokalkampe, at vi skal være ude og hive op i os selv og bevise at vi er bedre, lyder det fra Peter.
Vi håber igen på stor opbakning på Monjasa Park, når vi i morgen endnu en gang drager over Lillebælt sammen. For Peter er der ingen tvivl om, hvad den stribede opbakning betyder, når vi går på banen.
- De medrejsende striber betyder alt for os. Det er fantastisk, når de tager med, og man føler sig virkelig bakket op. Det giver os den ekstra energi, vi har brug for, og det sætter vi uden tvivl stor pris på, siger Peter.
Pokalkampen vises på Viaplay Sport News.




