Det blev ikke til den hjemmebanepremiere, som vi havde håbet på

15.02.2026 18:21

Det blev ikke det gensyn, som vi havde håbet efter en lang vinterpause. Efter en skuffende første halvdel af kampen mod FC Midtjylland, måtte vi se os slået med 1-4.

3F Superligaen, Runde 20 

Søndag den 15. februar kl. 16.00, Nature Energy Park 

OB-FC Midtjylland 1-4 (0-4) 
0-1: Phillip Billing (3.) 
0-2: Junior Brumado (8.) Straffe 
0-3: Junior Brumado (21.) 
0-4: Junior Brumado (39.) 
1-4: Jay-Roy Grot (62.) 

Advarsler: 
OB: Yaya Bojang (72.), Rasmus Falk (84.) 
FCM: Gue-sung Cho (75.), Valdemar Byskov (86.) 

Udvisninger: 
FCM: Martin Erlic (78.) 

Dagens tilskuertal: 6.987 

Dagens dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen 

Kampens forløb: 

Bolbro duftede igen af fodbold, og Nature Energy Park var klar til kamp – blandt andet takket være mange ihærdige OB-fans, som to dage forinden trodsede kulden og fik ryddet tribunerne for sne. 

Udover Fiete Arp tilbage i startopstillingen var der genvalg til de øvrige ti ud af elleve startende striber.  

Kampen blev indledt af en lang bold til Noah Ganaus, som han også fik en afslutning på. Kort efter fik FC Midtjylland erobret bolden tæt på vores felt, og det endte med at Phillip Billing kunne bringe udebaneholdet foran 0-1. 

Blot 5 minutter efter startfløjtet stoppede dagens dommer kampen, for at tjekke en hånd på bolden af Nicolas Bürgy. Der blev dømt straffe og Junior Brumado scorede til 0-2. 

Efter en fase i kampen med flotte defensive aktioner og redninger fik vi spillet os lidt med i kampen igen, hvor vi kom op og truede omkring FC Midtjyllands felt. Det endte dog med at FC Midtjylland fik spillet sig hurtigt frem til en chance som Junior Brumado endnu en gang scorede  og bragte udeholdet foran med 0-3. 

På trods af at FC Midtjylland er kendt i hele Europa for deres farlige dødbolde, havde Viljar Myhra godt styr på vores felt. 

Efter en halvtimes spil, der ikke var gået som vi havde håbet, foretog vi første udskiftning. Det blev Yaya Bojang som kom ind i stedet for Adam Sørensen. 

Junior Brumado gjorde ondt til værre, og efter et skud som Myhra reddede, røg bolden tilfældigt ud til FC Midtjyllands store brasilianske angriber, som prikkede den ind til 0-4. 

Da kampuret sagde 52 minutter, blev første halvleg sluttet af. 

I halvlegen tog vi konsekvensen af en skidt første havleg, og skiftede Jona Niemic, Anssi Suhonen og Marcus McCoy ind. Ud kom Noah Ganaus, Fiete Arp og Nicolas Bürgy. Det var ikke kun opstillingen som var ændret, men også udtrykket. For blot et par minutter inde i halvlegen sparkede Max Ejdum den på overlæggeren, og få minutter efter da satte Jona Niemiec to mand og spillede en chance til Jay-Roy Grot, som dog ikke nåede at få en afslutning på. 

Jona Niemiec viste sin enorme fart, da han efter 62 minutters spil, kunne løbe fra midten af vores banehalvdel ned til FC Midtjyllands felt og lægge den til siden for Jay-Roy Grot, som flot og sikkert sparkede bolden forbi Elias Olafsson og lavede sit 7. mål i denne 3F Superliga sæson. Med dét rykkede Jay-Roy Grot sig op på en delt 5. plads på topscorerlisten, ved siden af Patrick Mortensen, Kristian Arnstad og Tonni Adamsen. 

Vi forsatte vores gode takter, og det var også lige ved at Leeroy Owusu fik krøllet bolden ind i det lange hjørne, men en imponerende reding af Olafsson holdt bolden ude af netmaskerne.  

I 78. minut blev kampen stoppet, da Martin Erlic som sidste mand på ulovligvis stoppede Jona Niemiec. Kampens dommer dømte i første omgang frispark til FC Midtjylland, men blev senere kaldt ud til VAR skærmen, og ændrede sin dom til et frispark til OB, samt et rødt kort til Martin Erlic. 

I kampens sidste fase fik vi presset på, og det blev også til skud på mål. Desværre endte kampen med et nederlag, efter en første halvleg som ikke gik som vi havde håbet. Vi gav dog aldrig op, og vi kæmpede til sidste fløjt. 

OB’s startopstilling: 

Viljar Myhra – Adam Sørensen (Yaya Bojang, 30.), Nicolas Bürgy (Marcus McCoy, 45.), Julius Berthel Askou Harvey, Leeroy Owusu – Ismahila Ouedraogo, Max Ejdum (William Martin, 87.), Rasmus Falk, Fiete Arp (Anssi Suhonen, 45.) – Noah Ganaus (Jona Niemiec, 45.), Jay-Roy Grot. 

Gamechangere: 

Theo Sander, Bjørn Paulsen, Anssi Suhonen, Jona Niemiec, Gustav Grubbe, Marcus McCoy, Vitus Friis, William Martin, Yaya Bojang 

Næste kamp: Lørdag den 21/2 kl. 14.00 mod F.C. København på Nature Energy Park. Du sikrer dig en billet her.