Mandag åbner billetsalget til kampene mod FCM og FCK

23.01.2026 09:00

Mandag åbner vi op for billetsalget til vores to første hjemmekampe mod FC Midtjylland og F.C. København. Salget starter klokken 10.

Der er noget med, at når man er væk fra det, man elsker, så finder man ud af, hvor meget man egentlig savner det. Sådan er det også med fodbold. Vi har i hvert fald savnet jer - men heldigvis ses vi snart igen.

Mens spillerne knokler løs nede i Spanien for at ramme den helt rigtige form frem mod et par vigtige kampe, sætter vi billetsalget i gang herhjemme.

To vigtige opgør

De to første hjemmekampe bliver vigtige opgør, når vi tager imod ulvene fra FC Midtjylland søndag den 15/2 kl. 16.00 og løverne fra F.C. København lørdag den 21/2 kl. 14.00.  Byen skal atter stå sammen når 3F Superligaen vender tilbage til Nature Energy Park. Billetsalget åbner allerede nu på mandag den 26/1 kl. 10.00 - så vær klar hvis du vil sikre dig en plads.

Vi forventer mange stribede fans til begge opgør, og billetterne får med garanti ben at gå på hurtigere end en fynbo til gratis brunsviger. Så vil du være sikker på en plads og være med til at bakke drengene op fra lægterne, er det en rigtig god idé at købe billet i god tid.

👉 Køb billet her

OBS: Udviser du synlige udebanetilhørsforhold, f.eks. i form af påklædning, får du ikke adgang til andre tribuner end udebaneafsnittet. Dette gælder alle aldersgrupper.

Vi ses på stadion!