
Marcus McCoy ser frem mod den sidste test
31.01.2026 18:53
Efter ti dages træningslejr er holdet vendt hjem til Ådalen, hvor vi i dag havde træning inden sidste test i vinterpausen søndag. Her drager vi over Storebælt hvor Brøndby IF venter i en træningskamp.
Søndag skal striberne igen i kamp, når vinterpausens sidste test venter på vestegnen hvor vi møder Brøndby IF.
Træningskampen kommer i kølvandet på ti dages træningslejr i Spanien.
- Vi er blevet mere sammenspillet og har fået trænet en masse af de ting, hvor vi kan blive bedre. Vi har arbejdet med mange små detaljer, som vi kan bruge i ligaen, siger vores unge back, Marcus McCoy.
Selv fik han en god portion spilletid i begge de træningskampe vi spillede i L'Albir, og føler også selv at han har taget skridt sammen med resten af holdet.
- Det har været hårdt, men det har virkelig været godt. Vi har været meget på banen og været meget sammen, og på den måde kan man virkelig rykke nogle af de små ting.
Den sidste test
Nu er holdet igen hjemme i den bidende vinterkulde, hvor pausen sidste test bliver mod 3F Superligaens nuværende nummer 3.
Herefter venter en række vigtige og intense opgør mod hold fra den øverste del af rækken. Netop derfor ser Marcus McCoy frem mod træningskampen:
- Vi skal teste nogle af de ting, som vi har øvet os på nede på træningslejren, og så skal vi måle os op imod et tophold i Superligaen, som også er det vi skal ud og møde lige om lidt i ligaen, så det ser jeg meget frem til.
Allerede på fredags sparkes 3F Superliga i gang i 2026. Her tager vi nemlig til smilets by for at krydse klinger med AGF.
Derefter venter to hjemmekampe i streg. Først mod FC Midtjylland d. 15. februar kl. 16.00 og kun seks dage senere mod F.C. København d. 21. februar kl. 14.00.
- Jeg glæder mig helt vildt meget. Det bliver dejligt at se alle pigerne og drengene på tribunerne, siger Marcus McCoy.
Kan du heller ikke vente til 3F Superligaen vender tilbage til Odense igen? Find din billet her.



