
AL SYDBANK UDVIDER PARTNERSKABET OG BLIVER NY TRØJEPARTNER PÅ OB Q
24.07.2026 07:00
AL Sydbank styrker sit engagement i Odense Boldklub og træder ind blandt klubbens største partnere. Samtidig bliver de ny Jersey Partner på OB Q's hjemmebanetrøje.
AL Sydbank udvider sit partnerskab med Odense Boldklub og bliver fra den kommende sæson ny Jersey Partner på ryggen af OB Q's hjemmebanetrøje.
Den udvidede aftale markerer et styrket samarbejde mellem de to parter, hvor et fælles fokus på nærhed, lokale relationer og langsigtet udvikling danner fundamentet for partnerskabet, samtidig med at AL Sydbanks nye engagement træder ind blandt klubbens største partnere.
For Odense Boldklub er aftalen samtidig et vigtigt bidrag til den fortsatte udvikling af klubbens kvindesatsning, hvor AL Sydbank med sin placering på ryggen af hjemmebanetrøjen bliver en synlig del af holdets videre rejse.
- Hvis vi skal lykkes med ambitionerne for OB, kræver det virksomheder, der vil mere end et traditionelt sponsorat. Vi ønsker partnere, der vil være med til at udvikle klubben, styrke fællesskabet og skabe endnu større fynsk stolthed, siger Jack Jørgensen, kommerciel direktør i OB, og fortsætter:
- Derfor er vi også meget glade for, at AL Sydbank ikke bare fortsætter samarbejdet med os, men vælger at udvide det. Det er et stærkt bevis på den tillid, vi oplever fra vores kommercielle partnere, og på den retning, vi er i gang med at skabe sammen. Vi ønsker at samle endnu flere virksomheder om udviklingen af OB, og det kræver partnere, der deler vores ambition om at skabe værdi for hele Fyn. AL Sydbank er et godt eksempel på netop det. Samtidig er det en stor styrke, at de med deres engagement i OB Q er med til at understøtte udviklingen af kvindefodbolden i klubben.
Hos AL Sydbank er ambitionen at være tæt på både kunder og lokalsamfund. Derfor er det naturligt at engagere sig i et fællesskab som Odense Boldklub, hvor sporten samler mennesker på tværs af byen og øen.
Partnerskabet handler ikke alene om synlighed, men om at være en aktiv medspiller i et stærkt lokalt fællesskab og understøtte de initiativer, der skaber værdi – både på og uden for banen.
- OB har gennem mange år været en vigtig samarbejdspartner for os, fordi vi deler et stærkt fokus på nærhed, relationer og lokalt engagement. Det er værdier, der ligger dybt i AL Sydbank, og som gør det naturligt for os at udvide partnerskabet. Placeringen på OB Q’s hjemmebanetrøje markerer et nyt kapitel, hvor vi sammen kan styrke udviklingen af kvindefodbolden og det fællesskab, der binder Odense og Fyn sammen. Vi ser frem til at fortsætte et samarbejde, der skaber værdi for både klubben, fansene og de lokalsamfund, vi er en del af, siger Claus Braad Hansen, Områdedirektør i AL Sydbank Fyn.
Samarbejdet tager afsæt i et fælles værdisæt, hvor nærhed, samarbejde og stærke relationer er centrale elementer. Hvor OB arbejder for at styrke sammenhængskraften på Fyn gennem fodbolden, bygger AL Sydbank sin tilgang på nærvær, langvarige relationer og et stærkt lokalt engagement.
- Som en af de største banker i Odense har vi et ansvar for at være tæt på både mennesker og lokalsamfund. OB er et naturligt samlingspunkt i byen, og derfor giver det mening for os at engagere os i et fællesskab, der betyder så meget for så mange. Partnerskabet bygger på nærvær, relationer og lokal forankring – værdier, der er helt centrale for AL Sydbank. Med udvidelsen af samarbejdet ønsker vi at styrke den lokale udvikling og være med til at skabe værdi for Odense, for OB og ikke mindst for vores kunder, siger Jacob Monin Rasmussen, Privatdirektør for AL Sydbank Odense.
Den fælles forståelse af, at udvikling skabes gennem tætte relationer og lokalt engagement, gør partnerskabet til et naturligt match for begge parter.
Om AL Sydbank
AL Sydbank er resultatet af fusionen mellem Arbejdernes Landsbank, Sydbank og Vestjysk Bank.
For yderligere information:
Mikkel Greiner, Kommunikations- og presseansvarlig i Odense Boldklub
Telefon: 30130452
Claus Braad Hansen, Områdedirektør i AL Sydbank Fyn
Telefon: 74379210




