
AKADEMIET SKRIVER KONTRAKT MED MAJA FROST
23.06.2026 13:54
Den 16-årige wingback Maja Frost skifter til OB efter tre sæsoner i AGF, hvor hun har været en del af klubbens talentmiljø.
Maja begyndte sin fodboldrejse i Fredericia KFUM, inden turen gik videre til Trelde GI og senere Fredericia KF. Her udviklede hun sig gennem ungdomsrækkerne, før hun som U15-spiller skiftede til AGF, hvor hun har spillet på både U16 Liga- og U19-niveau.
Nu tager den talentfulde offensivspiller næste skridt i sin udvikling, når hun fortsætter karrieren i OB.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af OB. Jeg ser det som en kæmpe mulighed for at udvikle mig som fodboldspiller og samtidig balancere skole og træning i et godt miljø. Jeg drømmer om at blive professionel fodboldspiller, og jeg tror på, at OB kan hjælpe mig i den retning, siger Maja Frost.
Sportschef for OB Q Mikkel Bo Mikkelsen ser et stort potentiale i den nye OB-spiller.
– Maja er en energisk og dynamisk spiller, der passer rigtig godt ind i vores filosofi og spillestil. Hun arbejder disciplineret i begge retninger, bidrager aktivt til presspillet og har en stærk holdorienteret tilgang til spillet, fortæller Mikkel Bo Mikkelsen.
– Samtidig er hun teknisk velfunderet med en sikker førsteberøring, gode vendinger og evnen til at sætte tempo i spillet. Med sin høje energi, stærke løbekapacitet og professionelle tilgang ser vi et stort potentiale i Maja, og vi glæder os til at hjælpe hende i hendes fortsatte udvikling, afslutter Mikkel Bo Mikkelsen.
Maja Frost får sin daglige base på OB's U19 Ligahold, men forventes samtidig at indgå i transition til klubbens A-ligatrup.
Maja Frost har underskrevet en treårig aftale med OB. Velkommen til klubben!





